FREDERICIA

DELTASWIM : 15 SVØMMERE I FINALEN

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

DeltaSwim – Fredericia Svømmeklub deltog med 15 konkurrencesvømmere i finalen i den åbne klasse ved de Danske Mesterskaber for Hold

Mesterskabet blev gennemført i perioden 14. – 16. december i Helsinge.

Klubben deltog med svømmerne Karoline Kristensen, Anna Ottesen, Cecilie Batz, Louise Jensen, Frederikke Hansen, Mie Bendtsen og Janni Hansen samt Christian Thomsen, Johan Christensen, Kresten Hansen, Mikkel Madsen, Malte Falk, Malthe Lindeblad, Martin Broch og Rasmus Skorstengaard.

Klubben stillede med et ungt hold

Klubbens hold bestod hovedsageligt af juniorsvømmere med kun en deltagende seniorsvømmer, fordi flere af klubbens seniorsvømmere ikke kunne afsætte den nødvendige tid til at deltage på grund af arbejde og skole.

Holdet var især på herre-siden meget ungt med fire deltagende årgangssvømmere, som alle gjorde en god figur.

Klubbens svømmere konkurrerede imod svømmere fra svømmeklubber i Hvidovre, Søllerød, Hørsholm, Aarhus (AGF), Helsinge, København (VAT) og Ringe.

Klubbens hold blev sammenlagt en flot og tilfredsstillende nummer 6 efter AGF og foran VAT.

Klubbens svømmere gjorde det super godt, og de var mega seje. Svømmerne kæmpede det bedste, som de havde lært, og de leverede mange gode præstationer. Der blev svømmet mange personlige rekorder, en klubrekord, svømmenåletider, og kravtider til kommende mesterskaber.

Det kan blandt andet nævnes, at Malthe Lindeblad svømmede junior klubrekord på 50m fri. Malthe er nu kun 8 hundrededele fra senior klubrekorden, som Ronni Dalsgaard er indehaver af.

Cheftræner Kirsten Detlef syntes, at det havde været en god weekend, og hun var meget tilfreds med resultaterne,.