FREDERICIA

Deltaswim deltog i Danske Årgangsmesterskaber 2018

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Svømmeklubben DeltaSwim – Fredericia Svømmeklub deltog i de Danske Årgangsmesterskaber (DÅM) 2018 i Bellahøj i perioden 30 juni – 03 juli

Svømmerne var ved DÅM 2018 inddelt i en ældste, en mellemste og en yngste årgangsgruppe.

Klubben deltog med Karoline Kristensen i ældste årgangsgruppe og med Mikkel Madsen i yngste årgangsgruppe. Karoline har tidligere deltaget i et DÅM, hvorimod det var første gang, at Mikkel deltog i et DÅM.

Begge svømmere svømmede hurtigt, og begge svømmere leverede fine præstationer.

Begge svømmere satte personlige rekorder i alle deres løb, og begge svømmere forbedrede deres placeringer på ranglisten. Mikkel forbedrede blandt andet sin placering på ranglisten i 50 fly med hele 26 pladser.

Karoline er efter sommerferien juniorsvømmer, og hun vil forsøge at kvalificere sig de Danske Junior Mesterskaber. Mikkel er efter sommerferien stadig årgangssvømmer, og han vil forsøge at kvalificere sig til flere løb med de kommende Årgangsmesterskaber.

Cheftræner Kirsten Detlef oplyser, at klubben ved DÅM 2017 deltog med 2 svømmere. Klubben havde i år tre svømmere kvalificeret til DÅM 2018, nemlig Karoline Kristensen, Mikkel Madsen og Christian Thomsen, men Christian var desværre forhindret i at deltage.

Kirsten håber og tror på, at det gode arbejde som træner Morten Nørgaard udfører med årgangssvømmerne og at fremgangen på årgangsholdet fortsætter i den kommende sæson, således at klubben får flere svømmere med til DÅM i 2019. (Kilde Deltaswim, facebook)