LOKALSPORT

Deltaswim fik medaljer ved Vestdanske Mesterskaber

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

DeltaSwim – Fredericia Svømmeklub deltog med 12 af klubbens konkurrencesvømmere i de Vestdanske Mesterskaber på Langbane for junior – og senior – svømmere fra fredag den 28. februar til søndag den 01. marts i Esbjerg.

Klubben deltog med juniorsvømmerne Mathilde Nørgaard, Sophie Madsen, Victoria Richards, Karoline Kristensen, Mathilde Asmussen, Anna Ottesen, Cecilie Batz samt Malte Falk og med seniorsvømmerne Mie Bendtsen, Daniel Jensen, Malthe Lindeblad samt Martin Broch.

Der blev svømmet mange personlige rekorder og opnået store rangliste forbedringer.

Malthe Lindeblad viste igen i hans første sæson som seniorsvømmer, hvilken fremragende svømmer han er.

Malthe vandt guld og blev Vestdansk mester på 50m fri for senior.

Malthe vandt endvidere sølv og blev nummer 2 på 100m fly.

Malthe kvalificerede sig endvidere til yderligere tre A-finaler, nemlig på 50m fly, på 50m ryg og på 100m ryg, hvor han blev henholdsvis nummer 4, 5 og 7.

Malthe kvalificerede sig sluttelig til to B-finaler, som han ikke deltog i, da finalerne lå for tæt på hans deltagelse i A-finalerne.

Af andre udvalgte resultater kan nævnes, at:

– Malte Falk kvalificerede sig til B-finalen på 200m fri, hvor han blev nummer 4 blandt juniorerne og samlet nummer 12 blandt både juniorerne og seniorerne. Malte kvalificerede sig endvidere til B-finalen på 100m fri, hvor han blev nummer 6 blandt juniorerne og samlet nummer 14 blandt både juniorerne og seniorerne.

– Daniel Jensen kvalificerede sig til B-finalen på 200m fly, hvor han blev nummer 6 blandt seniorerne og samlet nummer 9 blandt både juniorerne og seniorerne. Daniel kvalificerede sig endvidere til B-finalen på 100m fly, hvor han blev nummer 9 blandt seniorerne og samlet nummer 14 blandt både juniorerne og seniorerne.

– Mie Bendtsen kvalificerede sig til B-finalen på 50m ryg, hvor hun blev nummer 7 blandt seniorerne, og samlet nummer 15 blandt både juniorerne og seniorerne.

Cheftræner Kirsten Detlef var meget godt tilfreds med de dygtige svømmeres gode resultater ved mesterskaberne.