LOKALSPORT
DELTASWIM : JULEAFSLUTNING OG AFSKED MED TRÆNER
DeltaSwim – Fredericia Svømmeklub holdt fælles juleafslutning for alle konkurrenceholdene i klubben lørdag den 22. december i Fredericia Idrætscenter.
Der var 50 glade konkurrencesvømmere i vandet ved juleafslutningen.
Julehyggen bød på en masse lege, synkronsvømning, badehættechallenge og meget mere.
Alle trænerne blev smidt i vandet af svømmerne, hvilket trænerne tog med et smil, selv om det for nogen betød, at de efterfølgende måtte cykle hjem i shorts.
Svømmerne og trænerne benyttede juleafslutningen til at tage afsked og sige tak til Sille Raahede Nielsen for hendes indsats i klubben.
Sille stopper som træner i DeltaSwim ved årsskiftet for at starte på højskole og efterfølgende med at læse.
Sille vil blive savnet i klubben.