FREDERICIA

Der blev samlet stort ind til Kræftens Bekæmpelse

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

I sne og slud gik omkring 14.000 danskere på gaden, landet over, for at samle ind til kræftsagen. Indsamlerne blev taget positivt imod og bøtterne fyldt godt op. Det endelige resultat bliver offentliggjort senere, men de første meldinger lyder, at det er gået rigtig godt.

Der blev stemt dørklokker i tusindevis i dag. I det meste af landet delte frivillige kampagneledere bøtter, håndsprit og mundbind ud til de omkring 14.000 frivillige, der samlede ind ved Kræftens Bekæmpelses årlige landsindsamling.

På trods af vejret så melder også indsamlingslederne om rigtig god stemning blandt indsamlerne. En 73-årig indsamler siger:

– Vi gik i regn og slud – men vi holdt ud. Jeg er blevet tør igen. Selv om jeg er 73 år, skal man jo have motion, så her var en god anledning, og selv om Kræftens Bekæmpelse kan meget, kan de alligevel ikke gøre noget ved vejret.

Også i Fredericia blev der slået et godt slag for Kræftens Bekæmpelse og de fredericianske frivillige fik indsamlet ikke mindre end 308.607,50 kroner!

DanmarkC TV tog derfor kontakt til Asger Veje, kampagneleder for Kræftens Bekæmpelse i Fredericia, for at høre hvordan indsamlingen var gået.

Ellers kan du se indslaget herunder på lørdag klokken 10: