112

KNIVDRAB PÅ EKKODALEN I ERRITSØ

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

 

58-årig fundet død:

Torsdag morgen er der formodentligt sket et skud eller knivdrab på Ekkodalen i Erritsø

Torsdag morgen er der formodentligt sket et skud- eller knivdrab på Ekkodalen i Erritsø.

Politiet blev torsdag formiddag kaldt ud til adressen, og da det stod klart at der var tale om et mistænkeligt dødsfald, rekvirerede patruljen et stort politiberedskab.

Det er kun ganske få oplysninger politiet ønsker at komme med, men det skulle dreje sig om en 58-årig mand som var bosiddende i villaen. Et vidne fortæller til DanmarkC TV at hun tidligt torsdag morgen hørte noget der lød som skud – men at hun ikke skænkede det en tanke, at der muligvis kunne være tale om et mord, og derfor slog oplevelsen hen.

 

 

Naboer kaldt hjem

Politiet er igang med en stor efterforskning, og formiddagen igennem er der kommet mere og mere politi til adressen. Politiet undersøger området med hunde.

Flere af beboerne på Ekkodalen og de omkringliggende veje, er blevet kaldt hjem til deres huse af politiet. Det er sket for at politiet kan sikre videoovervågning fra de private ejendomme, hvor der er opsat overvågning.

Politiet vil ikke kommentere på nuværende tidspunkt

Politiet vil ikke kommentere på situationen på nuværende tidspunkt eller bekræfte DanmarkC TVs oplysninger omkring er formodet skud- eller knivdrab, men forventer at kunne melde noget ud til pressen senere på dagen.

Ekkodalen er fuldstændig spærret og adgang sker udelukkende med politiets tilladelse.

 

Opdatering 6.9.2019 kl. 12.00

I artiklen har der været nævnt bl.a. skuddrab som mulig dødsårsag. Efterforskningen har efterfølgende vist, at der er tale om et knivdrab. Artiklen der derfor tilrettet med de opdaterede informationer.