DRUMS AND JAZZ

DRUMS AND JAZZ

DRUMS AND JAZZ

0

Fredericia Big Band feat. Morten Lund.

Tid: 24. marts 2019 kl. 15
Sted: Tøjhuset Fredericia.
Gratis entré.

Fredericia Big Band har en mangeårig tradition for koncerter med skiftende deltagelse af en række af de bedste solister, dansk jazz kan byde på.
Ved denne koncert kan vi med stolthed præsentere en af dansk jazz´ absolut bedste trommeslagere: Morten Lund.
Jazzkarrieren startede for alvor da Morten i 1994 – og stadig musikstuderende – blev fast trommeslager i det legendariske Klüvers Big Band i Aarhus.
Efter afsluttede studier flyttedes teltpælene til København, som siden har været fast base for denne fantastiske musiker.
Han har optrådt ved utallige lejligheder og i utallige konstellationer på den danske jazzscene, ind i mellem internationale turnéer, hvor især triosamarbejdet med den italienske pianist Stefano Bollani og danske bassist Jesper Bodilsen har vakt international opmærksomhed og anerkendelse.
Trioens debut i New York City foregik således på den legendariske Birdland jazzklub, hvilket ikke er hvilke som helst musikere beskåret.
Morten blev i 2006 hædret med Ben Webster Prisen.
Der venter en spændende eftermiddag på Tøjhuset, hvor man kan nyde såvel Morten Lunds exceptionelle solistiske kvaliteter som, hvad han, som motoren i et big band, kan tilføre Fredericia Big Band.

Følg DanmarkC TV på de Sociale Medier