FREDERICIA

EFTER EN FORSOMMER MED HÆRVÆRK OG BRANDSTIFTELSE I ERRITSØ : VICEBORGMESTER HAR BEDT OM EN REDEGØRELSE

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Efter unges ildspåsættelser, hasarderet kørsel i indregistreret bil, og hærværk i et boligområde i Erritsø, melder både viceborgmester og en tidligere gademedarbejder klart ud

(Se historien det drejer sig om, nedenfor i artiklen.)

I juli måned, satte DanmarkC TV fokus på et område i Erritsø, hvor unge i en længere periode havde begivet sig ud på en sværdkamp – med den danske straffelovgivning.

I forsommeren og frem til juli måned, lavede en mindre gruppe unge hærværk, afbrændte scootere, kørte ræs i en ikke indregistreret bil og satte ild til en knastør skråning ved skolen. DanmarkC TV satte fokus på sagen, og forholdt sagens fakta overfor politikere.

Viceborgmester Susanne Eilersen, har til DanmarkC TV udtalt, at hun som udgangspunkt ser det som en forældreopgave at løse problematikken i Erritsø, men vil gerne kigge på andre løsninger – herunder videoovervågning eller andre foranstaltninger.

Susanne Eilersen har bedt om en redegørelse i sagen, og vil i første omgang afvente denne. Hun foreslår dog, at der opsættes videoovervågning i tunnelen og ved skolens areal, men er klar over at disse foranstaltninger, ikke kan stå alene.

Siden DanmarkC TV omtalte sagen, har der ikke været nævneværdig aktivitet, hos den mindre gruppering af unge. Politiet har dog overfor DanmarkC TV bekræftet, at de har være i området og optage rapport efterfølgende.

Sagen med gruppen af unge der har lavet hærværk, kørt ræs i en bil og lavet brandstiftelse, har affødt en debat på de sociale medier.

Nogle beboer i området i Erritsø føler sig ikke generet af de unge, mens andre ofte oplever at de unge laver hærværk, og ballade.

En af reaktionerne på de sociale medier, kommer fra Nini Ravn, der selv tidligere har arbejdet som opsøgende gademedarbejder i Fredericia kommune. For hende er forsommerens uro, i specielt området i Erritsø, helt ventet. Hun har selv arbejdet med de unge på gaden i en årrække, indtil at Fredericia kommunes sparrekniv skar hårdt i antallet af gademedarbejdere. Nini arbejder ikke længere som opsøgende gademedarbejder i Fredericia kommune.  DanmarkC TV bringer onsdag Nini Ravns historie.

 

Se sagen omtalt i juli måned på DanmarkC TV her.:

 

De Konservative i Fredericia, meldte efterfølgende deres holdning klart ud.:

 

Brian Hansen – kandidat ved kommunalvalget 2017, havde netop de unge og trivsel på sit politiske spisekort.: