FREDERICIA

Efterårsferie med historiequiz og Pokemons

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Efterårsferie med historiequiz og Pokemons

 

Museerne i Fredericia inviterer hele familien til spændende historie-quiz i efterårsferien. Undervejs er der gode muligheder for at fange Pokemons

 

Lær mere om Fredericias historie på en spændende quiz-tur, som foregår på Bymuseet og volden hver dag i efterårsferien fra kl. 12-16. Ruten har flere PokeStops, så man har gode chancer for at fange Pokemons og få nye PokeBalls.

 

Turen varer cirka en time og starter på Bymuseet, Jernbanegade 10, hvor man får udleveret et hæfte med spørgsmål, fakta om Fredericias historie og et rutekort. Nogle af svarene på spørgsmålene skal man finde på Bymuseet, volden og i DSBs Mindelund, mens man selv skal tænke over andre. Ruten slutter på Bymuseet, hvor man også kan prøve at overtage stedets Pokegym.

Turen er gratis og henvender sig primært til børn fra 7-12 år sammen med voksne og foregår på egen hånd. Man skal selv medbringe tablet og smartphone. Husk praktisk tøj, da en del af ruten foregår udendørs. Tilmelding er ikke nødvendig.

 

Der er gratis adgang til Bymuseet i hele uge 42 mellem kl. 12-16.

 

Mini-kanon og biografbilletter
Alle børn, der besvarer quizzen, får en miniature-kanon i metal og lidt til den søde tand. Har man svaret rigtigt på alle spørgsmål, deltager man i lodtrækningen om biografbilletter.

Museerne i Fredericia har intet ansvar for Pokemon Go eller dets funktioner.