
TV: Et sandt urban mesterværk – Kabaret Bowie fik stående applause
Vurdering: (6/6)
Onsdag d. 1.marts 2017, stod Teater Malmstrøm på Scenen i det Bruunske Pakhus, med fremførslen af Kabaret Bowie – en hyldest til den nu afdøde pop-legende David Robert Jones -bedre kendt som David Bowie.
Genoplivet i kabaret
Teater Malstrøms første soloproduktion blev teaterkabaren over David Bowies store sangskat. Det store popikon gik bort i starten af 2016, få dage efter han udgav sit sidste og meget dystre album ‘Blackstar’, der fremstår som et rekviem over artistens egen død. Forestillingen ‘Kabaret Bowie’ et en hyldest til kunstneren, hvis karriere spænder over seks årtier, og indeholder en stribe af pophistoriens største hits.
Min sværreste opgave som Instruktør


Instruktøren Michael Hansen så frem til premieren på Kabaret Bowie. Opgaven med at instruere de mange dygtige skuespillere og musikere til en Kabaret over David Bowies store sangskat, var en udfordring der både glædede og samtidig skræmte Michael Hansen.
“Kabaret Bowie er klart en af de sværeste opgaver, jeg har taget på mig i min 40-årige karriere. David Bowies musik er instrumentalt meget kompliceret sammensat, og skifter hele tiden genre. Samtidig rummer David Bowies sange talrige historier, der er fyldt med dramatik og weltschmerz. Prøveforløbet er derfor opdelt, så de fire skuespillere frem til nytår vil øve det sangtekniske i numrene med vores dygtige kapelmester og sangcoach Theis Reinvang. Derefter bliver de instrueret i hvordan de skal fortolke numrene.” – fortæller Instruktøren på Kabaret Bowie – Michael Hansen
Respektfuld fremførsel af Bowies repertoire


Nænsomt – og med stor respekt, serverede de fire entertainere og sangere en sang ragu af Bowies hits gennem de seneste fem årtier.
Med stor indlevelse både hvad angår kostumer og makeup, men også den menneskelige del i Bowies verden, formåede de fire kunstnere, at holde publikum helt fremme i skoene under hele showet. Den flotte opsætning er berammet til to timer inklusive pause, men tiden i Kabaret Bowies nærvær, føltes som minutter.
Orkester bag kraftfulde sangere
De dygtige skuespillere og sangere i Kabaret Bowie, blev akkompagneret af et rigtig godt orkester, bestående af den daglige korleder i Christianskirken – Theis Lyng Reinvang, Andreas Skovbjerg, Frederik Gejl Nissen og Mathias Thunbo Pedersen. Sammen skabte de et nærværende og autentisk musikalsk univers, der rummede den nu afdøde pop-legendes store repertoire på fem årtiers pop-rock.
Publikum var ikke i tvivl om, at musikkens vigtighed i Kabaret Bowie havde højeste prioritet – og der var absolut intet at sætte fingeren på ved serveringen.
En hilsen til Trump – og USA
Som en lille gimmick, havde Kabaretsangerne forberedt en lille ting til publikum. Midt under fremførslen af “This is not America”, svajede sangerne miniature af det amerikanske flag – med en lille hilsen på.
Ikke ukendt skaber af lyd og lys-design
Premieren på Kabaret Bowie blev en teatermæssig skøn oplevelse – men i særdeleshed også en sand visuel oplevelse i form af autentisk god lyd og et gennemtænkt lysdesign. På trods af en forholdsvis kort karriere inden for lyd og lysdesign, formåede Sceneteknikeren
Teater Malstrøm – Teaterverdens Urban


Med Kabaret Bowie, har Teater Malmstrøm statueret et eksempel på, at et Urbanteater i Malmstrøms format, har sin helt klare berettigelse i Fredericia og i særdeleshed i de gamle pakhusbygninger. Selvom at Fredericia har både et succesfuld musical Teater der springer alle rammer for hvad der kan lade sig gøre inden for provinsteaters kunnen og gøren, så har Fredericia nu bevist at der også er plads – og behov – for et urban teater som Teater Malmstrøm, der formår at samle så mange tilskuere og skabe en så stor intensitet i deres forestilling, som kan sammenlignes med Broadway.
DanmarkC TV sender torsdag d. 2.marts et indslag fra Premieren
Kabaret Bowie har premiere 1. marts og spiller frem til 1. april, hver onsdag-fredag kl. 19.30 og lørdag kl. 15 og 19.30 Billetsalget er gået i gang – billetter kan købes på billetten.dk Forestillingen spiller på Det Bruunske Pakhus i Fredericia, og varer to timer inkl. pause Kabaret Bowie opføres som serveringsteater