FREDERICIA

Fællesskaber og gode oplevelser er en god investering

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Aktivitetsdag i Voksenservice igen i år

Aktivitetsdagen i Voksenservice har været afholdt i 2016 og 2017 med stor succes. Borgerne har set frem til dagen og nydt at deltage i fælles aktiviteter.

Der er ingen tvivl om, at dagen bliver set frem til af mangeaf vores borgere, så jeg er glad for, at der også i år bliver en aktivitetsdag for vores borgere, der er tilknyttet Voksenservice. Vi har i Fredericia Kommune stort fokus på, at give borgere med fysiske og psykiske handicaps mulighed for at tage del i fællesskaber og aktiviteter, der understøtter deres trivsel og oplevelsen af at have et godt og meningsfyldt liv, og det er denne aktivitetsdag et levende bevis på”, siger Susanne Bjerregaard Mørck, formand for Senior- og Handicapudvalget.

Aktivitetsdagen bliver holdt i Fredericia Idrætscenter torsdag den 27. september, og der bliver masser af sjove aktiviteter at deltage i. Der vil bl.a. være forskellige sportsgrene som badminton, bordtennis og volleyball. Man kan også kaster sig ud i en omgang støvlekast eller slappe af med en gang yoga eller nada. Dagen bliver sluttet af med spisning og musik om aftenen.

Fællesskaber giver os alle en god oplevelse af at høre til, og det får os til at trives i hverdagen – uanset hvad udfordringerne måtte være. Aktivitetsdagen er en rigtig god investering for borgere tilknyttet Voksenservice, for der bliver opbygget venskaber og relationer på tværs og på nye måder – både blandt borgere og ansatte”, siger Peder Wittendorff Tind, formand for Social- og Beskæftigelsesudvalget.

Og borgere, der er tilknyttet Voksenservice, kan glæde sig til en dag fuld af aktiviteter og hyggeligt samvær.

”Jeg synes, at det meget positivt, at der bliver holdt en aktivitetsdag for borgere, som får hjælp og støtte fra Voksenservice. Aktivitetsdagen har de sidste år været en meget positiv oplevelse for borgerne, så jeg håber meget, at endnu flere borgere finder vej denne gang, for der er gjort et stort stykke arbejde for, at alle kan få en god dag”, siger Dorte Schandorph Jensen, medlem af Handicaprådet.