FREDERICIA

Feriesjov i Fredericia

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

For 18. gang kan børn og unge glæde sig til sjove aktiviteter i skolernes sommerferie

Skolernes sommerferie er startskuddet til en lang række feriesjovaktiviteter i ugerne 26-32. I år er det for 18. gang, at Fredericia Kommune tilbyder Feriesjov for børn og unge, der går i 0.-9. klasse i Fredericia Kommune. Mange kendte feriesjovaktiviteter er med igen i år, og nye spændende aktiviteter er kommet med. Blandt nyhederne i år er:

  • animationsfilm
  • lav din egen tegnefilm
  • billedeskole ved vandet
  • dancefitness
  • detektiv i Madsby
  • doodles
  • krussedullekunst
  • fitnessCamp med overnatning
  • krolf
  • håndboldskole
  • natspring for de små
  • rollespil
  • yoga for hele familien
  • wrestling

Online tilmelding åbner den 1.juni på www.ferie-sjov.dk , hvor du også kan læse mere om de enkelte feriesjovaktiviteter, og hvordan du tilmelder dig.

Feriesjov-flyvers omdeles via skolerne til alle 6.200 skolebørn i kommunen og vil være at finde på skolerne i juni måned.

 Løb sensommeren i møde

Hop i løbeskoene og tag venner og familien med på en frisk løbetur ved Østerstrand lørdag den 8. august kl. 14 til Feriesjov-Løbet.

Vælg mellem to distancer til Feriesjov-Løbet: 2,5 km og 5,0 km. Alle får en flot medalje og drikkedunk, når de kommer i mål.

Tilmeld dig allerede nu på www.ferie-sjov.dk og løb sensommerferien i møde med vennerne og familien.