FIRE STK. 350 kW LYNLADERE TIL ELBILER ÅBNET TIRSDAG I ERRITSØ

FIRE STK. 350 kW LYNLADERE TIL ELBILER ÅBNET TIRSDAG I ERRITSØ

FIRE STK. 350 kW LYNLADERE TIL ELBILER ÅBNET TIRSDAG I ERRITSØ

0

TIRSDAG BLEV FIRE STYK 350 kW LYNLADERE TAGET I BRUG I ERRITSØ

Nu er der godt nyt til elbilejere i Fredericia – og dem der er på farten gennem området. Cirkel K i Erritsø, åbnede i samarbejde med IONITY, fire styk high power opladningsstandere ved siden af Wash World på Strevelinsvej.

Dermed skulle der være god mulighed, for at få tanket elbilen, når der alligevel skal købes ind i områders mange dagligvarebutikker.

 

 

IONITY er et joint venture mellem BMW Group, Daimler AG, Ford Motor Company og Volkswagen Group med Audi & Porsche. Missionen er at etablere et netværk af high- power chargers (HPC) på tværs af Europa for at sikre komfortabel elektromobilitet over lange afstande. Circle K and IONITY går sammen med det formål at realisere et europæisk netværk. Kunder i Danmark vil få adgang til HPC opladere i Circle K netværket.

  • Circle K indgår partnerskab med IONITY for at etablere og drive et HPC netværk for el-biler med europæisk dækning på langdistance ruter.
  • Netværket etableres i henhold til “Combined Charging System” (CCS) standarden
  • Effektniveauer på op til 350 kW gør det muligt at reducere opladningstiden markant sammenlignet med eksisterende systemer.

“Vi er stolte og glade for at indgå i et partnerskab med IONITY og dermed skabe det største og hurtigste opladningsnetværk i Europa. Initiativet understreger Circle K’s dedikation til at være en del af elektromobilitet i vores kernemarkeder. Vi ønsker at gøre de store teknologiske fremskridt inden for hurtig opladning i forbindelse med lang distance el mobilitet let tilgængelig for vores kunder” siger Adm. Direktør Circle K Danmark, Timothy Shawn Tourek.

IONITY´s netværk vil bestå af ca. 400 HPC stationer, der gør langdistancerejser på tværs af flere lande i Europa med elbiler muligt. Hver station vil i gennemsnit have seks opladningspunkter. Circle K bliver netværkspartner i 7 lande. Planen er at etablere den næste generation af hurtigladere til elbiler på stationer i Norge, Sverige, Danmark, Irland, Litauen, Letland og Estland.

“Det omfattende Circle K stationsnetværk giver fremragende lokationer til at etablere ladestandere, og de har allerede god erfaring med at levere elektrisk opladning. Vores virksomheder har et fælles mål om at yde hurtige, innovative og komfortable opladningsløsninger for vores kunder, siger regionsdirektør Norden og Baltikum i IONITY, Jan Haugen Ihle.

Med effektniveauer på op til 350 kW vil netværket tilbyde biler med den rette teknologi muligheden for at reducere opladningstiden markant. Netværket understøtter eksisterende og næste generation af elektriske køretøjer baseret på CCS-systemet.

Målet er at muliggøre langdistancerejser mellem vores opladningsstandere langs motorveje og større veje på tværs af Europa, hvilket ikke har været muligt for de fleste elbiler indtil nu.

I Danmark er der planlagt i alt 6 stationer. Stationerne vil være en del af et europæisk netværk herunder i vores nabolande, som gør det muligt at foretage langdistance rejser mellem landene i netværket.

 

Fakta om IONITY

IONITY, der er baseret i München, blev grundlagt i 2017 som et joint venture af BMW Group, Daimler AG, Ford Motor Company og Volkswagen Group sammen med Audi og Porsche. Formålet med joint venture er at etablere et HPC-netværk for elektriske køretøjer med europæisk dækning for at sikre komfortabel elektromobilitet over lange afstande. Med stærke samarbejdspartnere tilbyder IONITY attraktive nationale og internationale placeringer. IONITY er et internationalt registreret varemærke.

tags: