Kultur

Føringsstøtteregimentets 20 km Medaljemarch i Fredericia – i år for 4. gang

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

 

 20 km medaljemarch:

Lørdag den 5. oktober mellem 09.00 og 15.00 marcherer cirka 400 soldater og civile i Fredericia

Det er nu ved at være en tradition at, Fredericia by lægger, havn, vold, strand og fælled til en 20 km lang medaljemarchfor soldater og civile fra det meste af landet.

Fra Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Politiet og Hjemmeværnet kommer de i uniform, alle andre kan komme i deres civile tøj og gode vandresko.

Medalje-ruten er 20 km lang med start kl. 09.00 fra Ryes Kaserne ud for museet. Turen starter med 5- og 8 km sløjfe ud ad Treldevej og tilbage gennem Hyby Fælled, før de sidste 12 km går ned til stranden, rundt ved havnen og op gennem byen og rundt om hele volden.

 

Der er mulighed for et lille hvil og en kop kaffe ved start/mål. Undervejs er der yderligere to raster.
Der er mulighed for at for at gå ruter på 5, 8, og 20km. Men før deltagerne kan sætte marchmedaljen på brystet af uniformen (for de civile på jakken), skal alle 20 km tilbagelægge. Dog kan alle over 60 år nøjes med 5 km ruten.

Fra kl. 09.00 spiller Slesvigske Musikkorps – og de går forrest, når det største hold sendes af sted kl. 09.00.

Fra omkring kl. 11.30 vil man i midtbyen kunne opleve de godt 400 deltagere komme nede fra havnen gennem gågaden og frem til volden i Riddergade.

Bag marchen står Føringsstøtteregimentet Venner, der får hjælp af Telegrafregimentets Historiske Samling og Trekantsområdets Veteranhjem der står for alle raster undervejs.

 

Kom med på den første Medaljemarch i 2016 i denne video: