FREDERICIA

Formand for Fredericia Shopping træder tilbage

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Christian Jungmark – formand for Fredericia Shopping træder tilbage

Fredericia Shoppings formand Christian Jungmark, træder tilbage fra sin post som formand hos den fredericianske handelsstandsforening.

 

Christian Jungmark begrunder sin tilbagetrædende med følgende statement.:

Da vi – i bankregi – står overfor spændende, men også store ændringer i vores lokalstrategi stiller det også krav om maximal fokus på mit job som direktør i Spar Nord og dermed de timer jeg lægger i mit arbejdsliv….. for fortsat at kunne udvikle banken med yderligere succes. Desværre har mit døgn kun 24 timer og ikke 36….

Jeg har derfor – med vemod – truffet beslutning om at trække mig som formand og bestyrelsesmedlem i Fredericia Shopping, hvilket også indebærer jobbet som næstformand i Business Fredericia.

Efter aftale med FS bestyrelsen sker skiftet med virkning 01.09.2016, men at jeg står til disposition indtil 1.12.2016. At det falder sammen med By- og Eventkoordinator Lene Bachs jobskifte er naturligvis ærgerligt, men jeg ved at hendes overlevering vil gøre processen smidig og smertefri og bestyrelsen sideløbende har ro til at finde min afløser.

Jeg er stolt over den fantastiske rejse vi har været på i Fredericia Shopping de sidste knap 3 år:

  • Udviklet FS til en veldrevet ”handelsstandsforening”, med 100% medlemsfremgang til knap 200 siden april 2014.
  • Vend stort underskud til pænt overskud og sund stabil økonomi
  • Leverer flere events end nogensinde…. i 2016 over 50 eventdage !!
  • Bidraget aktivt til succesfuld opbygning af Business Fredericia, som er kommet forrygende i gang
  • Skabt synlighed og respekt også udenfor postnr 7000, hvor vi jævnligt forespørges om gode råd. Også fra de omkringliggende byer som fx Børkop og Kolding
  • Lavet synlige happenings som fx vores paraplygimmick – med smil på og bidrager yderligere til gode indkøbsoplevelser….
  • Været aktiv sparringspartner i udvikling af Fredericia Midtby og ”Gang i byen” mm sammen med Fredericia Kommune
  • Har bidrag til en positiv spiral og stemning – både blandt borgere, medlemmerne samt i et styrket kommunalt og politisk samarbejde etc….

Jeg vil derfor se frem til at følge Fredericia Shoppings og Business Fredericias videre rejse og succes fra sidelinjen.

Min mission har altid og vil altid være ”Bedst mulige rammer for Fredericia og Fredericias detailhandel” og bidrage som formålet er beskrevet i vedtægternes afsnit 2.1:

  • at fremme detailudviklingen i Fredericia Kommune
  • fungere som bindeled mellem offentlige myndigheder og lokale detailhandlere
  • repræsentere detailhandlen i kommunale og regionale udvalg og institutioner

Tak for godt samarbejde i de sidste knap 3 år…..

 

Christian Jungmark har siddet på formandsposten siden 2014