FREDERICIA

Fortvivl ikke – Super Grønt er tilbage i topform

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

For få uger siden lukkede Lene Just og hendes mand deres frugt og grønt butik i hjertet af Fredericia – Nu har de slået dørene op til en ny fantastisk butik på Vejlevej

Hvis du var ude at lufte din bil i området ved Vejlevej fredag – på store bededag – så har du sikkert bemærket at der var et større trafikkaos omkring Super Grønt og Plantecenter på Vejlevej.
Skærmbillede 2016-04-24 kl. 16.43.37I den gamle Sadolin farvehandel – eller hvis du er over 30 år kan du sikkert huske den daværende bilistbutik Bakspejlet, åbnede Lene Just fredag på Store Bededag, sin nye butik – Super Grønt og Plantecenter.
Mange af Super Grønts tidligere kunder, og et meget stort antal af nye kunder, var mødt op ved de nye butikslokaler, for at handle stort ind til bededagsferien. Antallet af kunder sprang alle Lene Justs forventninger, og på alle tilstødende veje stod kundernes biler tæt pakket langs kanstenen.
“Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig et så stort ryk-ind” sagde en tydeligvis glad og overrasket grøntbutiksejer – Lene Just – til DanmarkC TVs weekend tv-hold.
“Vi har simpelthen hentet nye varer i pendulfart siden fredag, og det er fortsat uden ende siden da” – fortsætter hun. “Jeg møder normalt ind kl. 07.00 om morgenen, for at fylde butikken op med friske varer og gøre klar, men så snart folk kan se lys i butikken, så går der ikke mange minutter før butikken er tæt pakket med kunder” smiler en glad og stolt butiksejer.

Selvom at Lene Justs mand har ønsket nye arbejdsmæssige udfordringer, og fået et arbejde på en af Fredericias større virksomheder, så knoklede han uafbrudt hele weekenden med at fylde varer på hylderne i butikken og på det flotte nye udeareal. “Vi kender det jo, for vi har været i branchen i flere år tier – I perioder er der tryk på handlen, og i andre perioder er der mere luft, og så kan vi puste ud der” – siger Lene Just til DanmarkC TV.

Skærmbillede 2016-04-24 kl. 17.07.28Den nye butik har siden åbningen været tæt pakket med kunder, og indehaver Leje Just fortæller DanmarkC TV, at de også i fremtiden vil sælge deres varer billigt – “Vi vil hellere have et rigtig godt flow i vores varelager, end at vi vil have få kunder og halvvisne blomster og grønt i butikken” slutter indehaver af Super Grønt og Plantecenter – Lene Just.

I den kommende uge, kan du komme med på besøg i butikken. Se med på DanmarkC TV og se tv-indslaget fra den nye butik, og høre indehaverens reaktion på det store ryk-ind af kunder.