Covid-19 / Corona virus

Fra fredag kl. 16.00 lukker Fredericia delvis ned

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Fredericia lukker ned i samme omfang, som de 38 kommuner der har måtte lukke ned fra i onsdags. Det oplyser Sundhedsminister Magnus Heunicke torsdag klokken 13.30 på et pressemøde.

Det står klart efter at 3.132 personer det seneste døgn er testet positive for Coronavirus. Til dato er 918 døde med Coronavirus i kroppen.

Det er udført 111.358 prøver det seneste døgn.

Det betyder at der fra fredag d. 11.dec. klokken 16.00, vil være lukket i fitnesscentre, biografer, Barer, cafeer og restauranter. Det vil dog være muligt for spisesteder at udlevere take-away.

Også skoleelever fra 5.klasse og op, skal ikke møde ind på skolerne mandag morgen. Der vil være virtuel undervisning til de berørte klasser.

Også underholdningsbrancen bliver ramt. Koncerter og kulturlivet lukker ligeledes ned.

Restriktionerne gælder foreløbig indtil 3. januar 2021.

Offentlige ansatte der ikke varetager kritiske funktioner, opfordres til at arbejde hjemme fra.

Udover Fredericia gælder nedlukningen i yderligere 30 kommuner, således der med Fredericia samlet set er lukket ned i 69 kommuner ud af landets 98 kommuner. Det er 79% af den danske befolkning.

Sundhedsministeren varsler at staten er klar, til at indføre nye og skærpere restriktioner, hvis det skønnes nødvendigt. Endvidere åbner Sundhedsministeren op for brugen af hurtigtests, for at screene et større antal borgere. Det er altså ikke en erstatning for den kendte PCR test, men udelukkende til at kunne danne sig et overblik – her og nu.

I det offentlige testsystem åbnes for, at private leverandører kan stå for Covid-19 testning af befolkningen.

Beskæftigelsesministeren fortæller følgende på pressemødet.

Løn-kompensationsordningen genindføres, som virksomhederne kender den fra foråret.