FREDERICIA

Fredericia Big Band igen på plakaten i Tøjhuset

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Den 22. maj er Fredericia Big Band igen på plakaten i Tøjhuset med en af de uformelle Monday Night koncerter, hvor orkestrets egne, dygtige musikere er i centrum og hvor fokus denne gang er på Duke Ellingtons fremragende musik.

Der vil blive lejlighed til at høre – eller genhøre – absolutte bigband-hits som “Take the A train”, “Cotton Tail”, “It Don´t Mean a Thing”, Satin Doll og “Things Ain´t What They Used To Be” samt en hel del flere numre fra Ellington-skattekammeret.

Mød op og forsød mandag aften med swingende og humørfyldt bigband-jazz, hvor FBB vil søge at leve til Duke Ellingtons ord: “If it sounds good, it IS good.”

Koncerten starter kl. 19.30 og der er gratis entré.