FREDERICIA

FREDERICIA GÅR FORREST MED DIGITAL STØTTE TIL PÅRØRENDE

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Fredericia Kommune er blandt de førende i Danmark, når det gælder digitale tilbud til pårørende. Erfaringer fra Fredericia skal nu bruges til at videreudvikle digital løsning i resten af landet.

Fredericia Kommune er blandt de førende i Danmark, når det gælder digitale tilbud til pårørende. Erfaringer fra Fredericia skal nu bruges til at videreudvikle digital løsning i resten af landet.

Fredericia Kommune var blandt de første kommuner i Danmark til at implementere den digitale Nexus Borger-portal, hvor plejekrævende borgere og deres pårørende kan tjekke alt fra medicinordinering til besøgshistorik. Portalen i Fredericia har flest månedlige brugere blandt de installerede Nexus Borger-løsninger Danmark, og 75 procent af de cirka 300 månedlige besøgende har overraskende vist sig at være pårørende.

– De pårørende er utrolig glade for mulighederne i løsningen. De fortæller, at de især bruger Nexus Borger til at holde sig ajour med, hvordan deres plejekrævende familiemedlemmer har det, hvis de fx ikke har mulighed for at besøge dem i dagligdagen på grund af geografisk afstand, siger Bodil Grøn, Projektleder i Pleje & Omsorg i Fredericia Kommune. Ifølge Bodil Grøn er der blandt andet pårørende, som eksempelvis bor i udlandet, der har stor glæde af løsningen. Derudover giver løsningen Fredericia Kommune nye ressource- og servicemæssige fordele.

– Det letter hverdagen for personalet, fordi de får færre opkald, når de pårørende selv tjekker op på tingene. Det giver mere luft til at udvikle nye servicetiltag og styrker den såkaldte empowerment af borgerne, siger Bodil Grøn.

En borger kan give en pårørende fuldmagt til at læse vedkommendes data via en sikker NemID-formular. Kommunen hjælper gerne de borgere, som ikke selv har ressourcer at give deres pårørende en fuldmagt.

Erfaringer fra Fredericia skal bruges i resten af landet
Hos Danmarks største it-virksomhed KMD, der udvikler løsningen, er man overvældet over den store interesse fra de pårørende.

– Erfaringerne fra Fredericia understreger, at pårørende har brug for flere digitale hjælpemidler i hverdagen. Vi har især lyttet til de pårørendes ønske om videokonsultationer, der kan reducere transportbehov og fravær fra arbejde, som kan være en stor udfordring for mange, siger Christian Scheuer, direktør i KMD og fortsætter.

– Vi vil nu bruge vores læring fra Fredericia som rettesnor til at udvikle løsningen i resten af landet. Udover videokonsultationer mellem borgere, plejepersonale og pårørende har vi planer om at tilføje et mere overskueligt dataoverblik. Det skal gøre hverdagen lettere for pårørende i hele landet.

Christian Scheuer forklarer, at 15 kommuner i dag er koblet på løsningen, og at man hos KMD forventer, at antallet inden for det næste år vil nå op på 30. Erfaringerne fra Fredericia bliver ifølge Christian Scheuer også underbygget af en undersøgelse udarbejdet af KMD Analyse i samarbejde med Ældresagen, som blev udgivet i september 2018. Af analysen fremgår det, at hovedparten af de pårørende på landsplan efterspørger flere digitale hjælpemidler i hverdagen, og erfaringer fra Fredericia skal således afhjælpe denne udfordring.

Om KMD
KMD er den største danske it-virksomhed og udvikler og leverer software- og serviceløsninger til kommune, stats- og erhvervssegmentet i Danmark samt udvalgte segmenter i Skandinavien. KMD har over 1.500 danske og internationale kunder, herunder over 800 danske og udenlandske virksomheder. KMD-koncernen har en årlig omsætning på godt 5,6 mia. kr. og har over 3.000 ansatte. KMD er ejet af Advent International og Sampension