FREDERICIA

Fredericia Gymnasium lukket mandag

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

På Fredericia Gymnasium har man i den senere tid set flere elever og lærere smittet med COVID-19. Det resulterede i, at der er i weekenden rullede tre testkøretøjer ind på gymnasiets parkeringsplads.

Herefter blev den ene klasse efter den anden systematisk testet for COVID-19 for en gang for alle at sikre, at undervisningen foregik under forsvarlige forhold. Det er altså resultaterne heraf som man nu reagerer på.

Desværre viste resultatet nemlig at i hvert fald 28 elever og 3 lærere er smittet med corona. I forlængelse deraf har Fredericia Gymnasium valgt at sende alle elever og lærere hjem og lukke for skolen mandag. Skolen vil igen være åbne i morgen, tirsdag, for de elever og lærere som er testet negative for COVID-19.

Tag med på Coronatest på STX i weekenden!

Fredericia er, ifølge Statens Serum Institut, den hårdest ramte kommune i Syd- og Sønderjylland. Der har den seneste uges tid været 69 smittetilfælde svarende til 135 smittede pr. 100,000.