FREDERICIA

FREDERICIA HÅNDBOLDKLUB FORSTÆRKER SIG

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

_”Det er en stærk stregspiller og samtidig en ekstrem dygtig
forsvarsspecialist, vi får til klubben. Jeg glæder mig at se Jimmi på
vores hold. Jimmi har samtidig spillet flere års håndbold på meget
højt niveau, så han ved, hvad det kræver og er vant til at gå
forrest,”_ udtaler bestyrelsesmedlem Thomas Larsen.
”_Jeg glæder mig virkelig til at spille i Fredericia. Jeg har altid
nydt at komme i klubben, følge den og ved, at det er en traditionsklub,
der vil fremad. Jeg synes, at klubben har en spændende plan for
fremtiden, og at jeg kunne blive en del af denne, gør mig stolt. Jeg
har været utrolig glad for at spille i TM Tønder, men jeg ser frem til
at fortsætte mit håndboldeventyr i Fredericia Håndboldklub”,_ siger
Jimmi Elmgaard.

ANDERS MUNCH STOPPER

Den 28-årige stærke stregspiller Jimmi Elmgaard kommer samtidig til at
afløse Anders Munch, der har valgt at stoppe som håndboldspiller i
Fredericia Håndboldklub, da hans arbejdssituation har ændret sig.
_”Anders Munch har været en vigtig brik i Fredericia Håndboldklubs
2020-plan, men vi forstår hans prioriteringer. Munch forlader dog ikke
Fredericia Håndboldklub helt, da vi forventer at tilknytte ham i en
mentorrolle omkring vores 2. hold i den kommende sæson”,_ fortæller
Thomas Larsen.

_”Det har været en fornøjelse at være til at være en del lille af
det store, ”projekt genrejsning af FHK”. Det er svært i en alder af
27 år at sige farvel til håndbold. Sporten har været en del af mig,
siden jeg var fire år. Så det har ikke været nemt. Jeg er blevet
meget ”personlig” med Fredericia. Jeg elsker at komme i Fredericia
Idrætscenter, hilse på folk, de frivillige, ungdomsholdene,
bestyrelsen – jeg er blevet venner med alle. Det gør det svært, men
jeg prioriterer weekenderne og familielivet nu og det glæder jeg mig
også til. Nu må vi se, hvad tiden bringer. Jeg vil gerne fortsætte i
en mindre rolle i Fredericia Håndboldklub”,_ udtaler Anders Munch til
fhk.dk