FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE FEJRER TAEKWONDO VERDENSMESTER

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Fredericia Taekwondo Klubs Agnete Jensen er blevet verdensmester.
Det er sket i disciplinen Taekwondo, Teknik.

FOTO : FREDERICIA ELITEIDRÆT

Den 17 årige Agnete Jensen fra Fredericia Taekwondo Klub og talent i Fredericia Eliteidræt har vundet VM guld i disciplinen Taekwondo Teknik. Agnete fik guld som en del af det danske landshold for piger over 17 år. På billedet er det Agnete længst til ventre sammen med kollgaerne Trine og Annaline fra henholdsvis Odense og Herlev. World Beach Championsships blev afholdt på Rhodos – Grækenland. Ud over guldet for hold lykkedes det også Agnete at vinde en individuel bronzemedalje i taekwondo teknik for kvinder under 30 år.
Agnetes guldmedalje kom i hus ved de officielle verdensmesterskaber World Beach Championships for hold, der blev afviklet på Rhodos, Grækenland 27.-28. april. Samtidig med guldet i holddisciplinen vandt Agnete også bronze individuelt.

Resultatet er fantastisk for Agnete, Og for mange flere, der har bidraget til hendes præstation, bl.a. trænere, Fredericia Taekwondo Klub og Fredericia Eliteidræt.

Det er også til stor glæde og stolthed for Fredericia Kommune som eliteidrætskommune, der arbejder med den lokale talentudvikling og har Agnete Jensen med i Fredericia Eliteidræts morgentræning og i talentcentret.

Fredericia Kommune og Fredericia Eliteidræt hylder Agnete Jensen. Det sker ved en reception torsdag d. 24. maj .