Kultur

Fredericia Teaters produktion af Disneys KLOKKEREN FRA NOTRE DAME – The Musical forlænges for sidste gang i Fredericia

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Fredericia Teaters produktion af Disneys KLOKKEREN FRA NOTRE DAME – The Musical forlænges for sidste gang i Fredericia

KLOKKEREN FRA NOTRE DAME – The Musical har netop rundet 50.000 solgte billetter og forlænger i dag spilleperioden på Fredericia Teater for uigenkaldeligt sidste gang med fem yderligere spilledage indtil den 14. december 2016.

Fredericia Teaters stærkt anmelderroste produktion af Disneys KLOKKEREN FRA NOTRE ME – The Musical sælger fortsat ekstraordinært flot. Teatret har tidligere forlænget spilleperioden flere gange og gør det nu igen med yderligere fem spilledage indtil den 14. december 2016. Spilleperioden på Fredericia Teater kan således ikke forlænges yderligere.

Teaterchef Søren Møller, Fredericia Teater, udtaler:

”Jeg ville ønske, at vi kunne fortsætte langt ind i det nye år med at spille forestillingen i Fredericia, for vi sælger billetter som aldrig før. Når vi nu forlænger til og med den 14. december 2016, så er det uigenkaldeligt sidste gang, vi forlænger denne forestilling i Fredericia, og så skal man skynde sig enten at sikre sig en billet her i Fredericia, eller til Det Kongelige Teaters Gamle Scene i København til sommer. At sige at billetterne går som varmt brød, er en underdrivelse.”

Når forestillingen stopper på Fredericia Teater til december, holder den pause indtil den får københavnerpremiere på Det Kongelige Teaters Gamle Scene den 23. juni næste sommer.

Langt de fleste anmeldelser er nu tikket ind, og i alt 24 medier har givet topkarakteren seks stjerner. Tre medier har givet fem stjerner eller hjerter. Ingen anmeldelse har givet mindre.

Læs mere om forestillingen på www.klokkerenfranotredame.dk eller www.fredericiateater.dk

Billetbestilling: www.fredericiateater.dk – 7592 2500 (7592 2560)

(FOTO : Søren Malmose)