Home FREDERICIA Giv risten en tur med kosten

Giv risten en tur med kosten

Giv risten en tur med kosten
0

 

Oversvømmede veje: 

Efterår betyder ofte stoppede vejriste men tøv en kende, før du giver kommunen et praj

 Man ved, at det er efterår i kommunen, når anmeldelser om stoppede brønde og vejriste begynder at tikke ind i indbakken hos Vej & Park.

”Borgerne er gode til at give os praj om stoppede brønde og riste, og det er vi selvfølgelig glade for. Når vi tager ud for at tjekke, så drejer det sig ofte bare om blade og jord, der ligger i overfladen og forhindrer vandet i at løbe ned i risten”, siger Knud Johansen fra Vej & Park

Vej & Park anbefaler derfor, at man først og fremmest undersøger omfanget.

”Det vil være en stor hjælp, hvis man tjekker, at der ikke bare er blade i selve risten, som nemt kan fjernes med en kost. Og så er man selvfølgelig også meget velkommen til at give risten en tur”, afslutter Knud Johansen.

Hjælp fisken og red din vejrist

Stoppede vejriste er også et tema i kommunens grønne udstillingsrum ’Det Grønne Rum’. Torsdag den 17. oktober kl. 13-17 kan du kigge forbi og være kreativ med blade og blive klogere på, hvordan du hjælper fisken og redder din vejrist fra at stoppe til.