Home Politik Grundlovsfest i museets gård – Tradition og fornyelse

Grundlovsfest i museets gård – Tradition og fornyelse

Grundlovsfest i museets gård – Tradition og fornyelse
0

Traditionen tro afholdes der tværpolitisk grundlovsfest under kastanjen i bymuseets gård den 5. Juni. Festen starter klokken 13.00 og afsluttes omkring klokken 16.00

I år slår arrangementet rekord med fem partier, der er samlet om at arrangere festen under kastanjen. SF, Socialdemokraterne, Enhedslisten, Alternativet og de Radikale har ud fra et fælles ønske om at fejre og højtideligholde demokratiet gået sammen om et stærkt program.

Forud for debatten kan alle byde ind med spørgsmål til debatten, der livestreames på facebook.

 

”Vi vil gerne skabe en så inddragende debat som muligt og håber,at mange fredericianere vil skrive spørgsmål til panelet. De sociale medier er en glimrende måde at udvide forsamlingshuset på. Det skal vi udnytte – særligt på Grundlovsdag fortæller Lars Olesen, fra arrangørgruppen.

 

Temaet for årets Grundlovsfest er ”Demokratiet og EU” og til atbyde ind med perspektiver på temaet er et bredt felt af politikere,der repræsenterer de fem partier.

Deltagerne er:

Christel Schaldemose (A), medlem af Europaparlamentet for Socialdemokraterne

Nikolaj Willumsen),(mf) Spidskandidat til Europarlamentsvalget for Enhedslisten

Marianne Thomsen (F), Tidligere byrådsmedlem og udvalgsformand for SF

Søren Haastrup (Å) , Folketingskandidat for Alternativet

Nana Nørholm (B), Folketingskandidat for de Radikale.

Efter en kort indledende tale for de fem vil de debattere med udgangspunkt i de stillede spørgsmål.

”EU spiller en stor rolle for den demokratiske udvikling i Danmark og gør diskussionen om vores eget demokrati og grundlov meget aktuel. Derfor er dette tema vigtigt og vi er stolte af at kunne præsentere et så kompetent felt af politikere til at tage debatten under kastanjen”

Udtaler Lars Olesen. Ledelsen af debatten er lagt i kyndige hænder hos Andreas Dyhrberg Andreasen.

 

Ud over de politiske traditioner vil der være musikalske indslag,fra den kreative skole og Otto Grøns trio samt fællessang og kaffe og kage.