Home LOKALSPORT Guldmedaljer til DeltaSwim

Guldmedaljer til DeltaSwim

Guldmedaljer til DeltaSwim
0

DeltaSwim – Fredericia Svømmeklub har deltaget med tre mastersvømmere i Dansk Open Masters på kortbane i Birkerød lørdag den 07. marts.

Dansk Open Masters er Dansk Svømmeunions danske mesterskab for mastersvømmere, hvor der ingen kravtider er, men hvor svømmerne som minimum skal fylde 25 år i det år mesterskabet finder sted eller være ældre.

De tre mastersvømmere var Kirsten Detlef, Morten Nørgaard og Anders Meinert.

Alle tre svømmere blev danske mestre i deres respektive årgange.

Anders vandt guld og blev dansk mester på 1500m fri. For Anders var det en helt særlig medalje, da den betød at han nu 10 år i træk har vundet et dansk mesterskab.

Morten vandt guld og blev dansk mester på 50m bryst, og han vandt sølv på 50m ryg samt på 50m fly.Kirsten vandt guld og blev dansk mester på 100m medley samt på 50m bryst, og hun vandt sølv på 50m fly.