FREDERICIA

HÆNDER NOK I FREMTIDEN

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Initiativet ”Hænder nok” skal sikre, at Fredericia Kommune kan rekruttere nok kompetente medarbejdere i fremtiden

Ligesom i resten af Danmark tyder det, at Fredericia Kommune i fremtiden vil få stadig sværere ved at rekruttere tilstrækkeligt kompetente medarbejdere på de store velfærdsområder. For at være på forkant med udviklingen sætter kommunen gang i initiativet ”Hænder nok”.

Vi kan se, at vi får stadigt flere, som har brug for kommunens hjælp til at klare dagligdagen. Samtidig viser nye analyser, at vi bruger længere tid ude hos den enkelte borger, som generelt er dårligere, når han/hun får behov for hjælp. Det sammenholdt med, at det allerede nu er blevet sværere at rekruttere til opslåede social- og sundhedsassistentstillingergør, at vi har igangsat en politisk drøftelse af, hvilke muligheder, udfordringer og løsningsforslag, vi har for at modgå udfordringen med at rekruttere kompetent arbejdskraft på de store velfærdsområder”, siger Susanne Bjerregaard Mørck, formand for Senior- og Handicapudvalget.  

Med initiativet ”Hændernok” vil Fredericia Kommune gerne invitere til et bredt samarbejde med relevante fagligheder, fagforeninger, borgere/pårørende, frivillige, virksomheder, uddannelsesinstitutioner m.fl. Målet er at op en samarbejdsstruktur i og ud af organisationen, som skal sikre, at kommunen er rustede til at kunne rekruttere arbejdskraft også i fremtiden og kan løfte opgaverne på de store velfærdsområder.

Vi er i Uddannelsesudvalget optaget af at flere tager en erhvervsuddannelse og er ved at udvikle en helt ny strategi på området. Derfor hilser vi dette initiativ velkommen og ser frem til samarbejdet med Senior- og Handicapudvalget om at uddanne og        rekruttere tilstrækkeligt og kompetent arbejdskraft til opgaverne på de store velfærdsområder. Vi vil derfor bl.a. gerne intensivere vores samarbejde, og også gå nye veje sammen med de uddannelsesinstitutioner, som uddanner vores fremtidige medarbejdere. Det har vi med succes gjort på vores nye trainee-læreruddannelse, og vi tror,at vi kan bruger de gode erfaringer også på andre kommunale velfærdsområder, siger Pernelle Jensen, formand for Uddannelsesudvalget.

På et fælles første temamøde d. 11. oktober drøftede Senior- og Handicap-, og Uddannelsesudvalget en række konkrete initiativer som de respektive udvalg nu, sammen, og hver især på de kommende udvalgsmøder vil arbejde videre med.