Home FREDERICIA Helhedsplansudvalget på rundtur i Fredericias boligområder

Helhedsplansudvalget på rundtur i Fredericias boligområder

Helhedsplansudvalget på rundtur i Fredericias boligområder
0

Hvordan ser Fredericias boligområder ud? Det har Helhedsplanudvalget kigget nærmere på

Siden efteråret sidste år har Helhedsplanudvalget set nærmere på de forskellige boligområder, der er i Fredericia. Hvordan ser de ud? Hvem bor der? Hvordan har de udviklet sig gennem årene? Det har udvalget gjort for ikke mindst at sikre en sammenhæng og helhedstænkning i kommunens indsatser

Derfor har Helhedsplanudvalget siden september sidste år været på tre rundture i forskellige boligområder i byen sammen med direktørerne fra to af Fredericias boligorganisationer, Finn Muus fra Boligkontoret Fredericia og Jens Christian Lybecker fra boli.nu. Sidste rundtur gik i sidste uge til Randalsparken og Skanseparken.

”I Helhedsplansudvalget har vi haft et stort fokus på den nye boligsociale helhedsplan i Sønderparken og Korskærparken, og det har vi fortsat. Vi er samtidig meget optaget af sammenhænge i byen, for vi vil gerne tænke i helheder og se udviklingen på tværs af kommunens mange boligområder” fortæller formand for Helhedsplansudvalget, Turan Savas, og understreger, at det skal ske i et tæt samspil med boligorganisationerne.

Helhedsplansudvalget er også dykket ned i data for de forskellige områder. De har blandt andet rettet deres fokus på, hvordan man i fællesskab kan knække kurven i forhold til uddannelse og beskæftigelse, og hvad der skal til for ikke at havne på regeringens såkaldte ghettoliste igen.

”Vi skal sikre, at vi kommer i mål med den kommende Helhedsplan. Det er vigtigt, at vi som kommune støtter op om indsatserne, og derfor vil vi i tæt dialog med fagudvalgene se på, hvordan vi kan lykkes med det” fortæller Peder Tind, medlem af helhedsudvalget.

”Og i den forbindelse er det vigtigt, at vi har øje for, hvordan udviklingen af et boligområde påvirker andre områder, så vi ikke glemmer nogen eller skubber nogle udfordringer andre steder hen” supplerer Søren Larsen, medlem af Helhedsudvalget.

Næste gang Helhedsplansudvalget mødes er det sammen med Social- og Beskæftigelsesudvalget for at sætte fokus på beskæftigelse på tværs af boligområder.

tags:

Følg DanmarkC TV på de Sociale Medier