Kultur

Indisk Stjernekoncert på Fredericia Teater.

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Søndag den 3. april gæster ikke mindre end 8 topmusikere fra Indien Fredericia, hvor de spiller koncert på Teateret kl. 13.00 i samarbejde med Den Kreative Skoles lærer i tamilsk karnatik, Kumuthini Prithviraj.

Her spiller musikerne sammen med 14 unge sangere fra Den Kreative Skole og Den Kreative Aftenskole, hvor Kumuthini underviser. Kumuthinis elever har klaret sig godt ved konkurrencer i udlandet, og der har man lagt mærke til eleverne og Kumuthinis arbejde og kontakterne er kommet i stand, så koncerten er blevet mulig.

Lokale talenter synger sammen med store stjerner fra Indien:
På scenen vil man kunne opleve bl.a. Stefeja Vasaranthasan fra Fredericia, som debuterede på Fredericia Teater for godt 6 år siden, og har vundet flere priser og konkurrencer i Europa. Stefeja har gået på Talentlinjen på Den Kreative Skole, og på Fredericia gymnasium. Hun studerer nu på jordemoderuddannelsen i Esbjerg. Ligeledes fra Fredericia kan man opleve den helt unge Safira Savirimuthu, på kun 15 år, som debuterede ved en koncert sidste år. De får sammen med de andre talenter lov til at synge sammen med Sai Charan og Anchor Piriyanka, som har vundet store TV shows i Indien.india
Ved koncerten kan man opleve klassisk indisk musik, traditionel indisk folkemusik og religiøs musik i et afvekslende program blanding, hvor musikere og sangere klæder om, så tøjet passer til den musik, de opfører. Slagtøjsinstrumenter er stærkt repræsenteret, men også keyboard, violin og vestlige trommer
Skolekoncert
Elever fra skolerne får mulighed for en særlig oplevelse tirsdag den 5 april , hvor musikerne har tilbudt at spille en skolekoncert i Tavlehallen på Den Kreative Skole i Kongensgade 111.
En stor oplevelse
Det er en stor oplevelse, der venter publikum. Musikken ved koncerten bringer publikum i en særlig stemning og virker som en rejse til Indien, fortæller skoleleder Arne Gaardsted Jørgensen, Den Kreative Skole..