Kultur

Kan man dø for sent?

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

 

Kan man dø for sent?

 

Et foredrag med Jacob Birkler om livets store spørgsmål

 

 

Vi er vant til at sige: ”Hun døde alt for tidligt”, når et yngre menneske går bort, men kan det modsatte også give mening? Ifølge Jacob Birkler er svaret ja. Udtrykket giver mening som aldrig før. Vi er blevet gode til at redde livet, men dårlige til at acceptere døden når den kommer.

 

Foredraget handler om vores forhold til døden og vores kamp for at udskyde det uafvendelige for enhver pris. I kampen for at forlænge livet, kan livet og værdigheden tabes undervejs. Derfor er det i visse tilfælde ikke livet, vi forlænger, men snarere dødsprocessen.

 

Foredraget fokuserer på den udsigtsløse behandling, og hvordan vi skaber et sundhedsvæsen, der ikke kun behandler, men også finder mening i at lade være med at behandle, hvis det er det bedste for patienten.

 

Jacob Birkler er filosof, forfatter, debattør og foredragsholder og har været medlem af Det Etiske Råd siden 2010 samt været formand for rådet i perioden 2011-2015. Han har skrevet adskillige bøger, bl.a. “Døden i et professionelt perspektiv – de svære valg” fra 2015.

Tid: Mandag den 24. oktober kl. 19.30

Sted: Sognegården, Danmarksgade 61

Pris: Billetter a 50 kr. via Bibliotekets Velkomscenter eller via print-selv-billet.