Home FREDERICIA Kandidater til seniorrådsvalget er fundet

Kandidater til seniorrådsvalget er fundet

Kandidater til seniorrådsvalget er fundet
0

I år er der igen valg til Seniorrådet, og 13 kandidater har meldt sig på banen

Fredericia Kommune har siden 1995 haft et Seniorråd, der skal tages med på råd, når der skal træffes beslutninger, som vedrører de ældre borgere i kommunen. Seniorrådets formål er nemlig at være med til at udbygge kontakten mellem kommunens ældre borgere og byrådet. Seniorrådet kan også rådgive byrådet i ældrepolitiske spørgsmål. 

Alle der er 60 år, senest på valgdagen, har stemmeret til seniorrådsvalget.

Kandidaterne

Havde man lyst til at være en del af seniorrådet, kunne man inden 1. oktober 2020 melde sig som kandidat, og 13 borgere meldte deres kandidatur til valget. Du kan stemme fra den 26. oktober til den 30. november 2020. 

De 13 kandidater til seniorrådsvalget er:

Aksel Kjelstrup Nielsen

Birte Eskildsen

Carsten Ostenfeldt Jørgensen

Finn-Rudolf Reif

Flemming Larsen

Grethe Lilian Rasmussen

Grethe Nørholm Ærensgaard

Henning Nedergaard

Jytte Buch

Jørgen Munk Hansen

Olaf Helios

Svend Kongsted

Søren P. Jensen

Valgmaterialet

Valget til Seniorrådet foregår ved afstemning på nettet eller pr. brev. Alle borgere i Fredericia Kommune, der er fyldt 60 år, senest på valgdagen, får tilsendt en stemmeseddel og en præsentationspjece med kandidaterne efter den 26. oktober 2020. Stemmesedlen skal være Fredericia Kommune i hænde igen senest den 30. november 2020. Stemmesedlen kan enten sendes med postvæsenet eller afleveres i en af stemmeurnerne, der er stillet op rundt omkring på aktivitetscentre, FIC, biblioteket og rådhuset.  Skulle du mod forventning ikke modtage valgmaterialet, kan du kontakte Senior og Handicap på: valg@fredericia.dk.