FREDERICIA

KENTAUR MODTOG ÅRETS ERHVERVSPRIS 2018

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Vinderen af Business Fredericias Erhvervspris 2018: Kentaur

Kentaur vinder Business Fredericias Erhvervspris med begrundelsen:

”Succesfuld vækstvirksomhed, specialiseret i innovativ og funktionel erhvervsbeklædning, der har været igennem en fantastisk udvikling siden 1990 med et målrettet fokus på at blive de bedste indenfor deres branche.

I dag er virksomheden førende i Danmark og en væsentlig spiller på det europæiske marked. Kentaur er på flere måder en inspirationskilde for andre med en flot vækst skabt via en vedvarende strategisk tilgang, eksempelvis har virksomheden stor vægt på CSR herunder menneskerettigheder, arbejdstagerforhold, miljø og korruption. Virksomhedens ejerleder, Bernt Dahl, har formået at opbygge en solid forretningsmodel og modtaget stor anerkendelse med kåringen som Årets ejerleder 2018 i Sydjylland og tildeling af DIs regionale Initiativpris 2018”.

Tidligere vindere: 2017: Restaurant Ti Trin Ned – 2016: Fredericia Shipping – 2015: Process Engineering