FREDERICIA

KLOKKEREN FRA NOTRE DAME – The Musical forlænges med ni spilledage

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

KLOKKEREN FRA NOTRE DAME – The Musical forlænges med ni spilledage

Fredericia Teaters produktion af Disneys KLOKKEREN FRA NOTRE DAME – The Musical forlænges med ni spilledage

Den premiereaktuelle Disneys KLOKKEREN FRA NOTRE DAME – The Musical sælger mange billetter og har nu passeret 40.000 solgte billetter. I dag åbnes for salg til yderligere ni spilledage.

Premieren fredag aften på Disneys KLOKKEREN FRA NOTRE DAME – The Musical blev en stor succes for Fredericia Teater, og den ene mere overstrømmende anmeldelse efter den anden er tikket ind hen over weekenden.

Indtil videre har opsætningen kastet sekstjernede (og en enkelt femstjernet) anmeldelser af sig, bl.a. fra Jyllands-Posten, Berlingske, BT, Gregers Dirckinck-Holmfeld, Fredericia Dagblad og Fyens Stiftstidende.

Hele 19 medier har indtil videre uddelt topkarakteren 6 stjerner, og medierne strør om sig med superlativer og gloser som ”verdensklasse”, ”klokkeklar succes”, ”svimlende flot”, ”scenisk øjenfryd, ”imponerende”, ”mageløst”, ”formidabelt, ”overvældende”, ”berusende”, ”fænomenalt”, ”rørende”, ”smukt”, ”overdådig”, ”betagende”, ”helskabt”, ”pletskud”, ”fantastisk”,

”banebrydende” og “storslået”. Det er uden sammeligning den bedste anmeldermodtagelse som Fredericia Teater har fået til dato.

Stor efterspørgsel på billetter – ni ekstra spilledage sættes i salg

De seneste dage har efterspørgslen på billetter været enorm, og Fredericia Teater sælger dagligt op mod 1.500 billetter til musicalen. Som følge af den store billetefterspørgsel åbner teatret derfor i dag for salget til yderligere ni spilledage, så sidste forestilling på Fredericia Teater bliver torsdag d. 8. december.

Fredericia Teater er helt overvældet over modtagelsen. Teaterchef Søren Møller udtaler: –

Se stjerner fra anmelderne her:

Vi har haft kæmpe succeser før, men dette overgår alt. Jeg kniber mig selv i armen en gang i

timen, i takt med at alle de seks-stjernede anmeldelser tikker ind! Taknemmelig og stolt.

(FOTO : Søren Malmose)