LOKALSPORT

Kom gratis til håndbold

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Godt nyt for alle håndbolddrenge og -piger: Torsdag den 5. februar er der gratis adgang for alle børn under 18 år, når kommunens højst rangerende håndboldhold HK Give Fremad tager imod HC Odense i 2. division.


Vejle Kommune er kampsponsor, når HK Give Fremad tager imod HC Odense i 2. division torsdag den 5. februar i Ikær Hallen i Give. Der er tale om et topopgør i rækken og det markeres med gratis adgang for alle børn under 18 år.

Formand for Kultur- og Idrætsudvalget Dan Arnløv Jørgensen glæder sig til det spændende opgør:

– Det er dejligt at vi i kommunen stadig kan komme ud og se noget godt håndbold. Det vil vi som kommune gerne bakke op om, og det håber jeg også, at rigtig mange andre vil. Især håber jeg, at mange børn og unge vil benytte sig af den gratis adgang og komme ud i Ikær Hallen.

Modstanderen HC Odense ligger nummer tre i rækken, mens herrerne fra Give ligger nummer fem, så der er vigtige point at spille om i tabellen, og HK Give Fremad har derfor brug for den bedste lokale opbakning, de kan få, for at holde sig til i toppen af 2. division.

Tid: torsdag 5. februar kl. 19.30

Sted: Ikær Hallen, Give