FREDERICIA

KOM TIL EFTERÅRSHYGGE I KANALBYEN

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Der skal hygges og bygges i efterårsferien. Kom og vær med!

Efterårsferien står for døren og Kanalbyen benytter muligheden for at invitere børn og voksne på besøg i området, hvor der vil være 112-dag, rundvisninger og søndagsåbent i C-byen. På byggepladserne er der ikke efterårsferie, men tvært imod fuld fart på – så kom og se, hvordan det går med de kommende nye boliger og byrum i Kanalbyen.

Kom til 112-dag med brandbiler 

Blå blink, sirener og flotte køretøjer står klar til at blive vist frem i C-byen den 21. oktober kl. 13 – 16. Oplev Fredericias brandbiler, ambulancer og en redningsbåd helt tæt på, se opvisninger og mød hverdagens helte, der til daglig står klar til at rykke ud, når der er brug for hjælp. Alle modige børn kan lege brandmand for en dag og prøve kræfter med en ægte røgdykkerbane.

Butikkerne i C-byen holder åbent i dagens anledning, så der er også mulighed for at gøre et godt køb eller nyde en kop fair trade kaffe.

Tjek den nye pladebutik i C-byen

Long Play Records en helt ny pladebutik i C-byen med speciale i nye og brugte vinyler. Butikken åbner officielt tirsdag den 18. oktober kl. 12 og er herefter åben hver dag i efterårsferien.

Kom med på efterårs-rundvisning

Tirsdag den 16. og søndag den 21. oktober er der gratis rundvisning i Kanalbyen for alle, der drømmer om at bo på kanten af Lillebælt – eller bare gerne vil følge med de mange nye projekter, der er i gang i området.