FREDERICIA

KOM TIL INDVIELSE AF DEN NYE PUMPTRACKBANE I ØGADEKVARTERET

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Giv den gas i Øgadekvarteret

Kig forbi Øgadekvarteret og vær med til at indvie den nye pumptrackbane ved Oasen

Prøv den nye pumptrackbane, lær om bio diversity og smag på de forskellige urter, som dyrkes i kasserne i lommeparken Oasen på hjørnet af Dalegade, Fynsgade og Bjergegade tirsdag den 28. august kl. 16.30.

Program

Kl. 16.30: Indvielse af pumptrackbanen.

  1. ca. 16.45 til ca. 18.30: Taulov BMX-Club kører banen og viser seje tricks.
  2. 16.30: ”Smag på urterne” v. Anne Klysner, beboer og aktiv i Lommeparkens drift.
  3. ca. 16.30 til 17-30: ”Hvordan bor insekterne” – eksempler på at bygge insekthoteller (foreløbig)

Alle, der har lyst, kan give den gas på banen. Har man glemt cykel og udstyr derhjemme, kan man låne af Taulov BMX, der har udstyr og cykel til alle aldersgrupper.

Pumptrackbanen er designet af Dirt Builters og anlagt af Dan Jord.  Banen kan bruges af BMX, Dirtjump Bikes, Mountainbikes og almindelige cykler.

 

Oasen – et midlertidigt åndehul

Oasen har eksisteret siden maj 2017, og som navnet antyder er der tale om et grønt åndehul i Øgadekvarteret, hvor du kan slænge dig i møblerne, grille med vennerne eller spille petanque. Lommeparken er midlertidig og en del af områdefornyelsen i Øgadekvarteret.

Områdefornyelse i Øgadekvarteret
I årene 2017-2022 gennemfører Fredericia Kommune sammen med kvarterets beboere og bygningsejere en fornyelse af området, som omfatter:

  • De grønne uderum – Depotgården og Oasen
  • Forskønnelse af veje og gader og nye affaldsløsninger
  • Byfornyelse i de omkringliggende ejendomme og boliger

Øgadekvarteret dækker over: Lollandsgade, Falstersgade, Jyllandsgade, Sjællandsgade, Fynsgade og så de andre: Oldenborggade, Kongensgade, Kongensstræde, Bjergegade,Dalegade, Dronningensgade og Bajonetten.