FREDERICIA

Kom til juleudsalg på bymuseet

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Kom til juleudsalg på bymuseet

Kom til juleudsalg i museumsbutikken og få fingrene i Årets Fredericia Klip

Står du og mangler en anderledes julegave, kalendergave eller en pakke til julefrokosten så kig ned på bymuseet. Museumsbutikken har tømt lageret for lertøj, bøger, flagranker, forskelligt glaspynt og holder juleudsalg fra torsdag den 19. november til søndag den 20. december hver torsdag til søndag kl. 12-16.

Fredericia Klip 2015Årets Fredericia Klip

Få også fingrene i Årets Fredericia Klip, som i år er inspireret af Fredericias tre byporte; Prinsens Port, Nørreport og Danmarks Port. Hjerterne er, ligesom de foregående år, tegnet af den lokale kunstner Dorte Christensen, som hvert år henter inspiration fra museets verden.

Fredericia Klip startede i 2001 og har været udgivet lige siden med undtagelse af et enkelt år. De kan bruges til både juletræet, vintergrene, granbuketter, juledekorationer, vinduesophæng, bordpynt eller som en hilsen til nære og kære i ind- og udland.

Prisen på dette års Fredericia klip er 10 kroner pr. ark. Det vil være muligt at købe ark fra de sidste par år.

Læs mere om juleudsalget og Årets Fredericia Klip på Museerne i Fredericias hjemmeside: http://www.fredericiahistorie.dk/