Efterårsferie : Kringsminde tager dig med tilbage i tiden

Efterårsferie : Kringsminde tager dig med tilbage i tiden

Efterårsferie : Kringsminde tager dig med tilbage i tiden

0

Efterårsferie som i gamle dage

Der skal graves kartofler op, og negene skal tærskes.Kringsminde viser, hvordan en efterårsferie så ud, dengang det var mere arbejde end ferie

Nu om dage har børn efterårsferie, men i gamle dage hed det kartoffelferie – og det var der en god grund til. Efteråret betød nemlig hårdt arbejde på landet.

Der bliver også nok at lave på Kringsminde, der slår dørene op til en masse sjove og gratis aktiviteter for store og små onsdag den 17. oktober kl. 11-16.

Oplev de gamle dage

Du kan bl.a. lave din helt egen roelygte og være med til at sylte rødbeder og græskar, som du kan få med hjem, hvis du tager glas med. I den hyggelige folkestue kan du få varmen og være kreativ med kartoffeltryk.

Som noget nyt vil der være grubestegning af et lam. Hertil skal der laves lækre retter med grøntsagerne fra marken og Persillegartneriet.

En gruppe frivillige viser, hvordan man forarbejder hør. Lige nu ligger den knevlede hør fra høsten i august til rødning på marken. Se, hvad der sker med den, når den i efterårsferien skal brydes og skættes.

Bliver du sulten undervejs?

Efter det hårde arbejde kan du sætte dig ind i Staldcaféen, hvor du kan købe varm kakao og hjemmebagte boller.

Persillegartneriet og Landbrugslauget står i deres boder og sælger overskuddet fra marken. Børkop Vandmølle og Fredericia Biavlerforening vil også være at finde på gården.

Følg DanmarkC TV på de Sociale Medier