FREDERICIA

Lægevagten flytter lokale

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Næste etape af ombygningen af Fredericia Sundhedshus er gået i gang, og derfor flytter Lægevagten placering på sundhedshuset

Fredericia Sundhedshus er gået i gang med næste etape af en masse ombygninger både indenfor og udenfor huset. Én af ombygningerne er i bygningsafsnittet B i stueetagen, hvor blandt andet Lægevagten holder til. Der skal laves nye og istandsatte lokaler til Lægevagten, og som derfor flytter til ny placering på sundhedshuset.

”Det betyder utrolig meget for borgerne i Fredericia Kommune, at Lægevagten har lokaler på sundhedshuset. Det giver borgerne en stor tryghed at vide, at der er hjælp at hente tæt på, når man selv eller ens nærmeste bliver syge, og man ikke kan vente til ens egen læge åbner igen”, siger Susanne Eilersen, formand for Sundhedsudvalget.

Lægevagten får fortsat til huset på stueetagen i B bygningen ved siden af Jordemoderkonsultationen og Sygeplejeklinikken, men fra 10. august skal man bruge indgang B, hvis man skal til Lægevagten. Venteværelset er det samme som bruges af Sygeplejeklinikken og Jordemoderkonsultationen.

Når ombygningen er færdig, flytter Lægevagten også tættere på den store parkeringsplads mod syd. Det bliver derfor nemmere at parkere tæt på Lægevagten, hvilket har været en af årsagerne til at flytte Lægevagtens lokaler.

”Lægevagten kommer under ombygningen til af dele lokale med jordemoderkonsultationen, og det vil de også gøre i de nye lokaler. Det gør vi for at optimere bruge af de lokaler, vi har på Fredericia Sundhedshus, så vi på den måde kan optimere udnyttelsen af de bygninger, vi har, bedst muligt og få plads til flere relevante sundhedstilbud til borgerne”, fortæller Turan Savas, næstformand i Sundhedsudvalget.

Der vil være skiltet undervejs i ombygningsperioden, så husets gæster kan finde rundt i huset.

Fakta om Lægevagten

Man skal kontakte Lægevagten på telefon 7011 0707, og Lægevagten har åbent alle hverdage efter kl. 16 og i weekenden.