Læserdebat

LÆSERBREV : DE PSYKISK SYGE SKAL UDREDES ORDENLIGT

Skab lighed i sundhed – undersøg de psykisk syge ordentligt.

Lighed i sundhed er et begreb alle kender. Vi har i Danmark lige og gratis adgang til en lang lang række sundhedsydelser, og det princip er vi enige om, og glade for. Den lighed skal der ikke pilles ved.

Men ser vi på udbyttet af sundhedsydelserne, så holder ligheden op. Vi opnår sundhedsmæssige resultater der er afhængige af andre faktorer, end blot fri og lige adgang til sundhedsydelser.

F.eks. har psykiatriske patienter en gennemsnitslevetid i Region Syddanmark, der er 13 – 16 år kortere end ikke-psykiatriske patienter. Det er en ulighed der er til at tage at føle på, og til at forholde sig til.

Et af de tiltag, som kan være med til at skabe en større lighed mellem somatiske og psykiatriske patienters gennemsnitslevetid, er at psykiatriske patienter ved fremmøde i akutmodtagelsen; får en generel helbredsundersøgelse. Det skal sikre en bedre forebyggelse, udredning og behandling af eventuelle somatiske sygdomme hos den psykiatriske patient.

Det er naturligt, ved alle indlæggelser, at lave en sådan helhedsundersøgelse; men netop psykiatriske patienter kan være svære at diagonisticere på grund af deres optræden, og også på grund af lægens forudindtagethed. Det sidste ofte skabt ved gentagne forsøg på indlæggelse.

Det kræver altså flere og andre resourcer at foretage dette tjek, og her er der brug for en politisk indsats hvis vi skal genskabe ligheden mellem psykiatriske og ordinære sygdomme.

 

—–

Bjørn Medom Nielsen. –  Regionsrådskandidat (S)

Ansgarsvej 31

7000 Fredericia

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv