Læserdebat

LÆSERBREV : MERE ÅBENHED OG BORGERINDDRAGELSE , JA TAK!

Mere åbenhed og borgerinddragelse – ja tak!

Jeg har de sidste mange år efterspurgt mere åbenhed og langt mere borgerinddragelse i Fredericia og især i det politiske Fredericia og der synes nu at veje nye vinde.

Det er skønt at høre, at blandt andet Socialdemokratiet nu vil forsøge sig med inddragelse og åbenhed. Det har manglet og det har manglet længe. Dejligt når man bliver klogere.

Mit håb er grønt og jeg håber på det ikke blot bliver pseudoinddragelse, hvor det er politikerne, der sætter dagsordenen, men at borgere får lov til at styre dialogen ellers kan man ligeså godt bare lave et spørgeskema, hvor der er styrede svarmuligheder.

Jeg har endnu ikke fået tilkendegivelse fra et eneste socialdemokratisk byrådsmedlem i forhold til ”borgermødet”/dialogmødet den 2. februar, hvilket undrer mig da her er der stor mulighed for at lukke op og få inddraget borgerne.

Det gør mig en smule bekymret i forhold til om det blot er flotte ord og vi reelt ikke vil få mere åbenhed og borgerinddragelse til Fredericia.

Men håbet er grønt med de nye udtalelser om ønsket om mere åbenhed og borgerinddragelse og det skal vi have fokus på nu. Det grønne håb.

Ellers tager jeg den bare på min kappe at skabe det. De næste arrangementer er allerede i støbeskeen.

Søren Haastrup

Folketingskandidat

Alternativet

Fredericia

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv