Home Læserdebat LÆSERBREV: Religion – tro – konflikt

LÆSERBREV: Religion – tro – konflikt

LÆSERBREV: Religion – tro – konflikt
0

Religion – tro – konflikt

Begrebet ”religion” kommer formentlig fra det latinske ”religare”, der betyder at binde, fortøjre eller fra ”relegere”, der betyder genlæse, gensamle, gentage. I bund og grund betyder det det samme nemlig at samles om det samme, og lidt videre betyder det, at knytter sig til og ved forskellige ritualer bekender man, at man er knyttet til. Ritualerne kan være forskellige lige fra at fremsige en trosbekendelse og til at man ændrer på sin krop for at vise sit tilhørsforhold.

Op igennem historien har religion og tro været med til at give det enkelte menneske ro og sikkerhed. Jeg er sammen med dem jeg kender, og de tænker ligesom jeg.

Mennesket ser ud til at have behov for, at tingene i dag er ligesom i går og i morgen. Det giver tryghed i en Verden, der hele tiden forandrer sig. Helt tilbage fra antikken har mange været klar over, at intet i Verden er det samme til to forskellige tidspunkter. Problemet er vel, at alle egentlig ved, at alting hele tiden forandres. Måske det netop er bevæggrunden til at danne et fællesskab over en religion, hvor man kan trække sig bort fra den foranderlige Verden og dyrke troen, der er uforanderlig. Vi kan vist også konstatere, at det enestel, der altid er sand, er troen, der er en fuldstændig abstrakt størrelse løsrevet fra Verden. Således er vi mennesker i stand til at abstrahere fra Verden og danne abstraktioner, der er evige og uforanderlige. Disse abstraktioner nedfældes i tekster og historier.

I historisk tid anvendtes religionen også til at lære menneskene om livet og Verden, men moderne monoteistiske religioner er det mere og mere løsrevet fra Verden og har ofte intet med menneskets reelle liv at gøre. Måske netop derfor er det moderne menneske splittet? På den ene side har man tilhørsforholdet i religionen og på den anden side den reelle Verden.

En monoteistisk religion passer ikke ind i en demokratisk Verden, da man har undergivet sig en altdominerende størrelse, og derfor altid vil tænke sådan og lægge det reelle ansvar fra sig, da man kun har ansvar i forhold til den altdominerende størrelses krav. De forskellige monoteistiske religioner er i stand til at skabe konflikter, som vi alle kommer til at deltage i, om vi vil det eller ej. Jo mere troende og uoplyst et menneske er, des lettere opstår der konflikter med anderledes tænkende og med en anden tro. Dog kan lærde, men ikke nødvendig oplyste, være endnu mere konfliktsøgende og konfliktskabende. Den troende savner ofte respekt for anderledes tænkende fordi det, jeg tænker og forstår, er det rigtige og har ingen åbning for bare at forsøge at forstå den anden. Så har vi konflikten.

Hvis man er opdraget i en bestemt religion og trænet i at respektere ritualer og dogmer i netop den religion, så kan det være vanskeligt, at bevæge sig ud af og indarbejde en anden forståelse og et andet syn, men ikke desto mindre er det muligt ved dialog og undervisning, hvorigennem man kan få et andet syn på og opfattelse af det, der var så stålfast. Bagefter kan man undre sig over, at man ikke kunne se det før.

I stedet for at bekrige hinanden med sin egen opfattelse, så kunne det bringe videre, hvis vi går i dialog med hinanden, hvorved det kan være muligt at se værdier også i den andens opfattelse. Ligeledes kan det blive muligt at forstå, at man også kan leve uden at have nogle bestemte ritualer og dogmer.

Hvis man kan nå så langt at kunne forstå og acceptere, at f.eks. Jødedom, Kristendom og Islam et langt stykke ad vejen er det samme, der er beskrevet forskelligt, så kan der lettere være en gensidig accept af de andre. Alle tre monoteistiske religioner er opstået i det samme område i Verden, nemlig i Mellemøsten og andre steder i Verden. Jødedommen er det ældste, så Kristendommen og dernæst Islam. Alle tre religioner refererer til det samme.

Her i Danmark har vi bl.a. Indre Mission, Jehovas Vidner, Islam, Grundtvigianismen, Jesuitter, Jøder, … Derudover religionsløse, ateister. Ateist betyder netop et menneske uden tro på en Gud. Man er som ateist ikke imod en Gud, man tror bare ikke på, at der findes en Gud. Derfor kan man sagtens respektere, at andre har en religion og en tro på Gud.

Jeg vil med dette opfordre til, at man ikke tænker dem og os, men at man tænker vi. Det er således en henvendelse til os alle, så vi samarbejder i stedet for at modarbejde hinanden.

Jens Jørn Pedersen · Sanddalvej 4 · Fredericia