LÆSERDEBAT : Har familieafdelingen i Fredericia misforstået kerneopgaven?
Af : Sune Nørgaard Jakobsen, SF Fredericia
Når familieafdelingen får kendskab til et barn der ikke trives, er det familieafdelingens opgave, at undersøge barnets forhold. Undersøgelsen skal afdække barnets behov og de ressourcer og vanskeligheder, som der kan være i en familie. Når undersøgelsen er færdig, tages der stilling til, om der er grundlag for at tilbyde støtte til barnet eller familien. Familieafdelingens arbejdsområder kan være alt fra anonym rådgivning, forebyggende indsatser i form af rådgivning og vejledning. Foranstaltninger til børn, unge og forældre med baggrund i en børnefaglig undersøgelse. Støtte til handicappede børn og deres familier herunder behandling af ansøgninger om merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste mm.
Når Familieafdelingen får kendskab til potentielle sager, er det typisk fra anonyme henvendelser, underretninger fra fagpersoner, myndigheder eller fra borgere som selv opsøger familieafdelingen for at få støtte. Men får borgerne og børnene så reelt den støtte som de har behov for? Det vi ved er, at der gennem længere tid har været en stigende utilfredshed blandt de borgere som har en sag hos familieafdelingen, noget tilbagekaldelserne af sager fra Ankestyrelsen også bevidner. Omgørelserne er nedadgående, men flere som jeg har talt med beretter om anbringelser på et tyndt grundlag, fabrikerede sandheder, overskridelse af tidsfrister, samt brud på serviceloven. Således at familieafdelingen får medhold fra Ankestyrelsen. Hvis det er sandt, så er det intet mindre end en skandale.
Familieafdelingens kerneopgave er ikke at fungere som et tæskehold, hvor man møder op på et barns skole sammen med politiet og bliver taget med for øjnene af undervisere og elever. Hvor er barnets tarv henne i det? Samtidigt med at forældrene bliver truet til at skrive under på en frivillig anbringelse, hvis de skal gøre sig noget håb om at se deres børn igen. Jeg anfægter på ingen måde, at for nogle børn er en anbringelse det rigtige. Men som fagperson med erfaringer netop på anbringelsesområdet, så må jeg konstatere, at der er meget langt mellem de lykkelige anbringelser. Jeg ser derimod traumatiserede børn og unge, ofte med en diagnose, et misbrug og med ingen tillid til systemet.
Anbringelsesområdet er blevet en milliardindustri i Danmark og jeg mener modsat statsministeren ikke, at flere anbringelser er den rette vej at gå. Det er derimod borgerinddragelse og tidlige indsatser i familien, i daginstitution og i skolen, så man støtter op om børns mulighed for at få en ordentlig opvækst og bevare nærheden til deres forældre. Danmark underskrev i 1991 FN’s Børnekonvention, det betyder eksempelvis, at vi er forpligtet til at efterleve konvention og ikke forhindre børn i at have kontakt med deres forældre. Men alligevel ser vi forældre kæmpe imod systemet, for at få lov til at få samvær med deres børn.
Under overfladen i Fredericia, lurer der store og tunge sociale udfordringer. Udfordringer der ikke forsvinder ved at borgmesteren spiller guitar, klipper røde snore eller aflevere blomster til borgere med jubilæer i kommunen. Vi har en kommunalbestyrelse som langsomt men sikkert har indskrænket lokaldemokratiet, men hvor også embedsværket og kommunalpolitikerne har så tætte relationer, at det kan skabe utryghed for borgerne med hensyn til habiliteten. Vi trænger i den grad til at få løftet nogle sten og få belyst en lang række områder. Derfor håber jeg, at man har taget højde for en afdækning af familieafdelingen i den netop indgået budgetaftale.
Hvordan bliver økonomien prioriteret i familieafdelingen? Og Hvordan er kvaliteten af den nuværende sagsbehandling samt den daglige ledelse? Det kunne også være interessant at få afdækningen af arbejdsmiljøet og organisationen med henblik på at se, om der en eller flere kvalitetsbrister. Herved vil vi kunne gå ind og kvalitetsudvikle så der sker en forbedring i forvaltningen.
Med venlig hilsen
Sune Nørgaard Jakobsen
SF Fredericia
Mest sete
