Læserdebat

Læserdebat: Samarbejde og fællesskab i Fredericia

Fredericia har traditionen tro et multikulturelt fællesskab, skal vi ikke holde fast i det. Der er forskellige politiske opfattelser i kommunen, men hovedsagen må være at varetage Fredericia på bedst mulig måde.

Fællesskab bygger på gensidig respekt og anerkendelse. Der vil dog altid være nogen, der forsøger at så splid mellem os, men opfordringen er, at vi ikke giver plads til splittelse. Hvis der skulle være nogen, der føler sig udenfor, så inviter dem ind i fællesskabet og sæt fokus på det, der er af fælles interesse og binder os sammen.

Uenighed gør stærk, når man i fællesskab drøfter uenigheden og anvender dens substans til at styrke samarbejdet og de fælles interesser i at bygge et samlet Fredericia Kommune, der kan være foregangskommune på forskellige områder.

Først og fremmest skal vi opbygge de menneskelige ressourcer, så vi kan udnytte alle de evner, der er til stede i kommunen uanset etnicitet og kultur. Det betyder blandt andet, at børnene skal have så gode vilkår som mulig, så de kan vokse op og blive stærke kort i fællesskabet. Derfor skal børnehaver og skoler have så gode vilkår som muligt, hvor også de menneskelige ressourcer omkring børnene skal optimeres, så børnenes kvaliteter, evner og egenskaber menneskeligt såvel som fagligt bliver bedst muligt. Lad os i fællesskabe fremelske børn og unge mennesker med selvstændighed og selvtillid, så de kan videreføre det fredericianske samfund på bedst mulig måde.

Det er således en opfordring til ved KV21 at vælge gode og ansvarlige borgere med den rigtige kapacitet ind i kommunalbestyrelsen. En kommune bliver ikke nødvendigvis bedre af en bestemt politisk retning, men snarere af de bedste i kommunalbestyrelsen.

Det er også en opfordring til de forskellige politiske samlinger i Fredericia til at tænke på og respektere alles evner samt tænke på, hvorledes fællesskabet styrkes med alle kvaliteter, så det fredericianske fællesskab bliver en styrke til den bedste fremtid.

Jens Jørn Pedersen
Sanddalvej 4
7000 Fredericia

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv