FREDERICIA

Livredderne: Tag altid en makker med på vandet

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Dansk sommervejr oplagt til en tur på vandet, men husk sikkerheden 

Hedebølgen er overstået, men vandet er fortsat lunt og for mange perfekt til en surf-, sejl- eller for den sags skyld badetur. Men pas nu godt på jer selv og tag altid en makker med, så der er en til at hjælpe eller tilkalde hjælp, hvis I skulle komme i problemer, lyder det fra TrygFonden Kystlivredning, der bl.a. er kommet flere kitesurfere til undsætning de seneste uger.

Badevandet er stadig lunt, og vejret er i øjeblikket oplagt for aktiviteter på og i vandet. Men vær opmærksom på sikkerheden, og tag ikke alene på vandet. TrygFondens kystlivreddere har flere gange måtte hente nødstedte og ofte urutinerede personer ind til stranden. Se også den seneste uges aktionstal nedenfor – og tag endelig fat i undertegnede for yderligere information.

De meget høje temperaturer er slut for denne gang, men det danske sommervejr – og ikke mindst badevandet – er stadig lunt og oplagt for aktiviteter på og i vandet. Men vil du ud på en tur på dit nyerhvervede Stand Up Paddle-board, have luftet surfboardet eller prøve at kitesurfe, så tag aldrig alene afsted, lyder den klare opfordring fra TrygFondens kystlivreddere, der er kommet flere vandsportsudøvere til undsætning.

 

– Vi har hjulpet flere både SUP’er og kitesurfere i land, fordi de er kommet i vanskeligheder og fx har mistet deres board eller knækket deres liner til kiten. Nogle prøver at svømme eller padle til land, men der er ofte længere, end de tror, og ofte er der også både strøm og vind til at gøre problemerne endnu værre. Det er især nybegyndere og knap så rutinerede udøvere af aktiviteter på vandet, der bliver overraskede over naturens kræfter – selv i solskinsvejr, fortæller Michael Iwersen, uddannelsesleder i TrygFonden Kystlivredning, og fortsætter:

 

– Tager du på vandet, bør du altid tage ud sammen med andre og ved sejlads i øvrigt tage en vest på. Det gælder uanset dine forudsætninger og erfaringer inden for vandsport, for alle kan få et ildebefindende eller komme galt afsted. Følges du med en makker, er der en til at træde til eller tilkalde hjælp, hvis uheldet er ude. En sidegevinst er, at det også bare er sjovere at dele en god tur på vandet med en kammerat.

 

Uanset om du tager på vandet alene eller sammen med andre, anbefaler TrygFonden Kystlivredning også, at du altid giver dine nærmeste besked om, hvor du tager hen, og hvornår du forventer at være tilbage.

 

Risiko for revlehuller med udstrømning

Den kommende uge vil bl.a. byde på en del pålandsvind ved den danske vestkyst, hvilket giver bølger, strøm og risiko for udstrømning i revlehuller, så bad, hvor der er livreddere, hvis du skulle få lyst til en dukkert.

 

– Vandet er stadig lunt og lækkert for både børn og voksne, men man skal være opmærksom på de lokale forhold, især ved Vesterhavet, der umiddelbart kan se ufarligt ud, men hvor bølger kan skabe farlige situationer med bl.a. udstrømning i revlehuller. Så vi opfordrer alle til at gå i vandet, hvor vores livreddere kan holde øje med dem imens, siger Michael Iwersen og fortsætter:

 

– Bader man på en strand uden livreddere er det godt at vide, hvordan man kan spotte et revlehul, og hvordan man kan tackle at blive ført med udstrømning. Det er vigtigt at bevare roen, svømme til siden væk fra revlehullet og tilbage til land med bølgernes hjælp.

 

TrygFondens kystlivreddere er fortsat til stede på strandene hver dag fra kl. 10-18 frem til og med onsdag den 21. august.

 

Læs mere og se en film om, hvordan du tackler et revlehul, her.

 

Aktionstal for uge 31
I uge 31 (29. juli – 4. august) gennemførte TrygFondens kystlivreddere 3 aktioner, hvor det vurderes, at personer var i livsfare. Derudover var der 291 førstehjælpsaktioner, 251 forebyggende aktioner og 6.513 oplysende indsatser.

 

De tre røde aktioner var:

 

Moesgaard Strand den 3. august: En ung pige meldes bevidstløs 400 meter væk fra livreddertårnet. Livredderne løber hen til pigen og påbegynder førstehjælp. Pigen har hurtig vejrtrækning og kramper. Livredderne påsætter ilt, tjekker løbende bevidsthed og vejrtrækning og lægger pigen i stabilt sideleje, da kramperne aftager. Pigen falder og stiger i bevidsthedsniveau flere gange. Efter cirka 15 minutter ankommer en ambulance, og ambulanceredderne tager over fra livredderne. Inden ambulancen kører fra stranden, er pigen igen ved bevidsthed.

 

Lakolk Strand den 1. august: Livredderne opdager en 6-årig dreng være i problemer cirka 150 meter ude i vandet. Drengens 8-årige søster svømmer mod ham, samtidig med at den ene livredder når frem på sit rescue board. Drengen, der er i panik, kommer op på boardet og padles til land, mens søsteren holder fast i boardet. Børnene er forskrækkede, men ellers okay og tages imod af deres bedstemor, der står inde på land.

 

Lakolk Strand den 1. august: Livredderne ser en kitesurfer ligge i vandet med sin kite cirka 2 km nord for livreddernes primære område. De sejler ud til kitesurferen, der holder fast i sin kite, men har mistet sit board. Den ene livredder hopper i vandet for at overtage kiten, mens den trætte kitesurfer kommer op i båden. Livredderne får også samlet boardet op i båden. Kitesurferen vil ikke have kiten med i båden, så den ene livredder bjærger den i land, imens den anden sejler kitesurferen sikkert til land.

 

TrygFonden Kystlivredning – aktionstal fra den 29. juli – 4. august 2019

Landsdækkende: 3 livreddende aktioner, 291 førstehjælpsaktioner, 251 forebyggende aktioner, 6.513 oplysende indsatser

Bornholm: 0 livreddende aktioner, 9 førstehjælpsaktioner, 41 forebyggende aktioner, 337 oplysende indsatser

  • Sandvig: 0 livreddende aktioner, 5 førstehjælpsaktioner, 26 forebyggende aktioner og 193 oplysende indsatser
  • Balka: 0 livreddende aktioner, 4 førstehjælpsaktioner, 15 forebyggende aktioner og 144 oplysende indsatser

 

København: 0 livreddende aktioner, 38 førstehjælpsaktioner, 4 forebyggende aktioner, 1.394 oplysende indsatser

  • Bellevue: 0 livreddende aktioner, 10 førstehjælpsaktioner, 0 forebyggende aktioner og 139 oplysende indsatser
  • Charlottenlund: 0 livreddende aktioner, 5 førstehjælpsaktioner, 0 forebyggende aktioner og 211 oplysende indsatser
  • Islands Brygge: 0 livreddende aktioner, 13 førstehjælpsaktioner, 0 forebyggende aktioner og 343 oplysende indsatser
  • Fisketorvet: 0 livreddende aktioner, 0 førstehjælpsaktioner, 2 forebyggende aktioner og 200 oplysende indsatser
  • Vallensbæk: 0 livreddende aktioner, 0 førstehjælpsaktioner, 0 forebyggende aktioner og 99 oplysende indsatser
  • Brøndby: 0 livreddende aktioner, 5 førstehjælpsaktioner, 0 forebyggende aktioner og 79 oplysende indsatser
  • Ishøj: 0 livreddende aktioner, 3 førstehjælpsaktioner, 1 forebyggende aktion og 191 oplysende indsatser
  • Hundige: 0 livreddende aktioner, 2 førstehjælpsaktioner, 1 forebyggende aktion og 132 oplysende indsatser

Sjælland: 0 livreddende aktioner, 50 førstehjælpsaktioner, 7 forebyggende aktioner, 1.026 oplysende indsatser

  • Marielyst: 0 livreddende aktioner, 2 førstehjælpsaktioner, 2 forebyggende aktioner og 105 oplysende indsatser
  • Enø: 0 livreddende aktioner, 1 førstehjælpsaktion, 0 forebyggende aktioner og 310 oplysende indsatser
  • Gudmindrup: 0 livreddende aktioner, 37 førstehjælpsaktioner, 1 forebyggende aktion og 357 oplysende indsatser
  • Rørvig: 0 livreddende aktioner, 10 førstehjælpsaktioner, 4 forebyggende aktioner og 254 oplysende indsatser


Fyn: 0 livreddende aktioner, 31 førstehjælpsaktioner, 10 forebyggende aktioner, 323 oplysende indsatser

  • Kerteminde: 0 livreddende aktioner, 2 førstehjælpsaktioner, 0 forebyggende aktioner og 186 oplysende indsatser
  • Christiansminde: 0 livreddende aktioner, 29 førstehjælpsaktioner, 10 forebyggende aktioner og 137 oplysende indsatser

Syd- og Sønderjylland: 2 livreddende aktioner, 62 førstehjælpsaktioner, 74 forebyggende aktioner, 1.270 oplysende indsatser

  • Lakolk: 2 livreddende aktioner, 14 førstehjælpsaktioner, 5 forebyggende aktioner og 132 oplysende indsatser
  • Østerstrand: 0 livreddende aktioner, 7 førstehjælpsaktioner, 1 forebyggende aktion og 232 oplysende indsatser
  • Rindby: 0 livreddende aktioner, 5 førstehjælpsaktioner, 5 forebyggende aktioner og 207 oplysende indsatser
  • Vejers: 0 livreddende aktioner, 2 førstehjælpsaktioner, 4 forebyggende aktioner og 192 oplysende indsatser
  • Henne: 0 livreddende aktioner, 19 førstehjælpsaktioner, 22 forebyggende aktioner og 165 oplysende indsatser
  • Hvidbjerg: 0 livreddende aktioner, 15 førstehjælpsaktioner, 37 forebyggende aktioner og 342 oplysende indsatser

 

Midt- og Vestjylland: 0 livreddende aktioner, 16 førstehjælpsaktioner, 12 forebyggende aktioner, 502 oplysende indsatser

  • Hvide Sande: 0 livreddende aktioner, 5 førstehjælpsaktioner, 7 forebyggende aktioner og 152 oplysende indsatser
  • Søndervig: 0 livreddende aktioner, 3 førstehjælpsaktioner, 0 forebyggende aktioner og 78 oplysende indsatser
  • Thyborøn Strand: 0 livreddende aktioner, 7 førstehjælpsaktioner, 2 forebyggende aktioner og 167 oplysende indsatser
  • Thorsminde Strand: 0 livreddende aktioner, 1 førstehjælpsaktion, 3 forebyggende aktioner og 105 oplysende indsatser

Østjylland: 1 livreddende aktion, 62 førstehjælpsaktioner, 73 forebyggende aktioner, 864 oplysende indsatser

  • Moesgaard: 1 livreddende aktion, 25 førstehjælpsaktioner, 8 forebyggende aktioner og 114 oplysende indsatser
  • Grenaa: 0 livreddende aktioner, 8 førstehjælpsaktioner, 26 forebyggende aktioner og 310 oplysende indsatser
  • Saksild: 0 livreddende aktioner, 23 førstehjælpsaktioner, 0 forebyggende aktioner og 177 oplysende indsatser
  • Aarhus Ø Havnebad: 0 livreddende aktioner, 6 førstehjælpsaktioner, 39 forebyggende aktioner og 263 oplysende indsatser

Nordjylland: 0 livreddende aktioner, 23 førstehjælpsaktioner, 30 forebyggende aktioner, 797 oplysende indsatser

  • Blokhus: 0 livreddende aktioner, 2 førstehjælpsaktioner, 1 forebyggende aktion og 102 oplysende indsatser
  • Løkken: 0 livreddende aktioner, 3 førstehjælpsaktioner, 2 forebyggende aktioner og 102 oplysende indsatser
  • Tornby: 0 livreddende aktioner, 1 førstehjælpsaktion, 0 forebyggende aktioner og 161 oplysende indsatser
  • Palmestranden: 0 livreddende aktioner, 14 førstehjælpsaktioner, 20 forebyggende aktioner og 199 oplysende indsatser
  • Sønderstrand: 0 livreddende aktioner, 3 førstehjælpsaktioner, 6 forebyggende aktioner og 101 oplysende indsatser
  • Tversted: 0 livreddende aktioner, 0 førstehjælpsaktioner, 1 forebyggende aktion og 132 oplysende indsatser