Lokale judokæmpere fik flotte medaljer ved tysk stævne
Tysk turnering
I weekenden deltog otte judokaer fra Fredericia Judo og Jujutsu Klub ved judoturneringen Pinneberger Bärenturnier i nærheden af Hamburg i Tyskland.
Hos U12 kæmperne var der guld til Lærke Helmer, sølv til Freja Illum Arnberg og bronze til Olivia Dons-Lassen.
Lauge Platz Skrubbeltrang og Zander Nordahl-Petersen kæmpede nogle flotte og hårde kampe og vandt også et par stykker, men de var kommet i en hård og stor pulje, så det rakte desværre ikke til nogle medaljer.
Hos U15 kæmperne var der bronze til Sebastian Nordahl-Petersen og sølv til Emilie Dons-Lassen og Victor Skovby Lund.
Alle judokaer kæmpede flotte kampe og fik gode erfaringer med sig hjem.
I alt otte kæmpere var i kamp i Pinneberg i Tyskland, og seks af dem kom hjem med medaljer. Her er alle kæmpere fotograferet med træner Lasse Weimar.
I U12 klassen var der bronzemedalje til Olivia Dons-Lassen , guld til Lærke Helmer i mindten og sølv til Freja Illum Arnberg.