LOKALSPORT

Malthe Lindeblad vandt guld og blev dansk mester

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

 

Guld:

Malthe Lindeblad fra DeltaSwim – Fredericia Svømmeklub deltog med stor succes i det Danske Mesterskab på Kortbane Åben Klasse 07. – 10. november i Esbjerg.

Malthe vandt:

– Guld og blev dansk mester på distancerne 50m fri, 100m fri og 50m fly i ungseniorgruppen (18-19 år).

– Bronze på 50m fly i den åbne klasse.

– Bronze på 100m fly i ungseniorgruppen (18-19 år).

Malthe svømmede personlige rekorder samt satte klubrekorder på alle de distancer, som han svømmede. Malthe var sølle 4 hundrededele på 100m fri fra at blive udtaget til de Nordiske Senior Mesterskaber.

Malthes flotte præstationer skal ses i lyset af, at han ved starten af denne sæson er blevet første års seniorsvømmer. Det var dermed Malthes første Danske Mesterskab som seniorsvømmer.

Malthes flotte præstationer skal også ses i lyset af, at en del landsholdssvømmere deltog i mesterskabet, og at nogle af svømmerne er op til 10 år ældre end Malthe.

Cheftræner Kirsten Detlef oplyser, at det er en fantastisk præstation, som Malthe leverede ved mesterskaberne. Det er en del år siden, at klubben har vundet medaljer ved danske mesterskaber for seniorer, og at klubben har haft en dansk senior mester.