MALURT GENDANNES : KOM TIL KONCERT I FREDERICIA I 2020

MALURT GENDANNES : KOM TIL KONCERT I FREDERICIA I 2020

MALURT GENDANNES : KOM TIL KONCERT I FREDERICIA I 2020

0

Malurt gendannes i 2020! Forårstourens få koncerter blev solgt på få minutter, hvorfor den planlagte efterårstour nu sættes i salg.

Fredag d. 9. oktober 2020 kan du opleve det legendariske rockband Malurt, når de på deres efterårstour kommer rundt i Danmark og blandt andet gæster thansen arena i Fredericia med plads til 2.400 rockfans. Erhvervslivet inviteres også til EventC´s gode VIP arrangement, ligesom frivillige foreninger varetager baropgaver.

Rock Under Broen og EventC går sammen om, at arrangere koncerten med Malurt. Vi har tidligere samarbejdet med Rock Under Broen, når vi har stået for VIP-arrangementet. Og da vi begge fik tilbudt koncerten med Malurt, blev vi enige om, at det er bedre at samarbejde end at modarbejde hinanden, udtaler Ulrich Nicolaisen, direktør i EventC. Og slår fast at han er glad for, det er i thansen arena i Fredericia, koncerten afvikles, da EventC tidligere har afholdt både TV-2 og Rasmus Bjerg med stor succes i den nye flotte arena.

Jeg har en rigtig god mavefornemmelse omkring vores kommende samarbejde med EventC, vores historik er rigtig god sammen og vi tror mere på at løfte i flok, udtaler Bent Frandsen, Formand for Rock Under Broen som lørdag d. 8. juni byder velkommen til rockfest under broen, som er total udsolgt.

Det er ikke længe siden, vi havde besøg af Michael Falch i Eksercerhuset, hvor han på scenen overraskende breakede, at han ville vende tilbage med Malurt. Vi har fået en del henvendelser om dette og er derfor glade for, vi endelig kan offentliggøre koncerten med Malurt, smiler Ulrich Nicolaisen.

Efterårsturen bliver definitivt sidste chance for at opleve Malurt, så vi forventer der bliver rift om billetterne, når billetsalget starter onsdag den 22. maj kl. 10 på Billet.dk.

Billetlink: https://www.billet.dk/malurt

 

At det legendariske danske rockband MALURT bliver gendannet i 2020 er en nyhed, som de fleste danske rockelskere allerede har hørt. 40 år efter deres debutalbum tager de – i den vilde Mød mig i Mørket-udgave af bandet – på en eksklusiv forårstur, hvortil billetterne blev revet væk. Åbningskoncerten i VEGA var udsolgt på ganske få minutter.

I lyset af den overvældende interesse, hvor mange tusind rockfans forgæves har forsøgt at få billet til forårsturen, har MALURT valgt at forlænge turen. De spiller derfor også udvalgte festivaler i sommeren 2020, og så runder de deres comeback af med en stribe sveddryppende rockshows med glødende nostalgi i kulturhuse landet over i efteråret 2020 – og med et brag af en afslutning i den genopbyggede KB-hallen fredag den 23. oktober 2020.

Med denne efterårsturné slutter eventyret så definitivt for MALURT. Som lovet fra første fløjt er det kun i 2020, man får mulighed for at opleve genopstandne MALURT igen, og der bliver ikke noget med ekstra runder i manegen.
Efter sidste koncert i KB-Hallen kører MALURT igen bandbussen tilbage i parkeringskælderen, og mens Christian Arendt, Peter Mors og Dia Nielsen vender tilbage til deres civile jobs, fortsætter Pete Repete sit virke på musikscenen, og Michael Falch genoptager sin blomstrende solokarriere sammen med DÉT BAND.
Skal man nå at høre MALURT, så er det altså i 2020!

Kan vi blive unge igen? Næppe, men MALURT 2020 tilbyder en mulighed for at skrælle alle voksne forbehold og hæmninger af for en aften og bare være tilbage i det, der engang lignede et evigt forår.

tags: