FREDERICIA

“Min smartphone er natur. Og jeg er. Og Jeg prøver at begribe det.”

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Kom og få en helt speciel AUTEUR oplevelse på Scenekunst Højskolen Snoghøj

Højskolen Snoghøjs (nye) Teaterforening præsenterer forestillingen: 
”NATUREN KALDER – af den talentfulde AUTEUR: Tora Balslev

NB! Kun en forestilling: 18.03.20 kl. 19.00 – på Scenekunst Højskolen Snoghøj, Højskolevej 9, 7000 – 
En Auteur er en kunstner, der skaber sit eget materiale og selv iscenesætter det på scenen eller i film. Lars Von Trier er fx. en kendt film auteur. 
Snoghøj har et særligt fokus på musical, og har dermed sendt rigtig mange studerende videre til Musical Akademiet og senere Fredericia Teater.

Derudover har Snoghøj i de senere år haft særligt fokus på AUTEUR virksomhed og det betyder, at alle studerende arbejder med at udvikle unikt 
og originalt materiale. Dette skaber ikke bare meget spændende scenekunst, det giver også den enkelte studerende en bedre forståelse af sig selv 
og dermed en styrket selvtillid og handlekraft.

Højskolen Snoghøj Teaterforening er en ny specialiseret teaterforening, der er del af den rivende udvikling i Trekantområdet. 
Og nu har Snoghøj i samarbejde med Fredericia- og Middelfart teaterforening oprettet en lille niche teaterforening, der fremover vil tilbyde 
særdeles specielle og anderledes AUTEUR teater-oplevelser i højskolens nyindrettede teatersal.

Scenekunst Højskolen Snoghøj har ligget i Snoghøj siden 1913 og tilbyder i dag, som den eneste uddannelsesinstitution, professionel undervisning 
inden for alle scenekunstens fagområder: Musical, Skuespil, Iscenesættelse, Manuskript, Scenografi, Koreografi og Musik komposition. Snoghøj
fungerer derfor til daglig som et stort producerende teater i Grundtvigs ånd.

Kom og se en spændende forestilling kl. 19.00 og hvis man kommer kl. 18.00 kan man spise vegetarisk- og vegansk aftensmad sammen med 
de studerende. Og derudover kan man få en rundvisning i den gamle skønne højskole fra 1913, der ligger lige ned til Lillebælt. 
Efter forestillingen vil der være samtale med koreografen og hyggelig højskole kaffe og kage.

Om Naturen kalder: 
– Billetter: https://billetto.dk/e/naturen-kalder-billetter-411620