FREDERICIA

Mød Garnisonsbyens nye venner

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Den nye forening ’Fæstningsbyen Fredericias Venner’ fejrer byens fødselsdag med sit første arrangement for alle interesserede

Fredericia fylder 365 år den 15. december. Det fejrer Fredericia Kommune og Fæstningsbyen Fredericias Venner med sit første arrangement i den nye forening, der arbejder for at fastholde og udvikle Fredericia som garnisonsby.

”Vi håber, at mange vil komme til det første arrangement og møde den nye forening, hvor man har mulighed for at være med til at bakke op om vores fantastiske by og garnison. Fredericia har mange stolte og historiske traditioner, som vi bl.a. arbejder for at udbrede kendskabet til, så Fredericia forbliver et vigtigt centrum i fortællingen om Danmark”, siger borgmester Jacob Bjerregaard, formand for foreningens bestyrelse.

Arrangementet afholdes tirsdag den 15. december kl. 19.00-21.00 i Tøjhuset, Gothersgade 34, og det er gratis at deltage.

Aftenens program:

 

  • Nyt om Fredericia Kommune og Garnison – i dag og i fremtiden v. borgmester Jacob Bjerregaard og oberst Susanne Bager

 

  • Idéerne om et nyt formidlingscenter i Fredericia v. formand for Landskomitéen til Renovering af Fredericia Vold Ib Bager

Der vil blive serveret lidt vin og tapas, og 6. Juli Garden kommer og underholder.


Alle kan blive medlem 

Alle har mulighed for at melde sig ind i Fæstningsbyen Fredericias Venner. Du kan melde dig ind til selve arrangementet fra kl. 18.30 eller på foreningens hjemmeside www.ffvenner.dk. Prisen for medlemskab er 50 kroner årligt.

Tilmeld dig arrangementet

Tilmeld dig arrangementet ved Ole Steen Hansen på mail: ole.s.hansen@fredericia.dk senest den 8. december.